Arkitektur er frossen musik

… et af mine ynglings-citater af Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) som jeg frimodigt slyngede ud i Facebook for et par dage siden og prompte blev bedt at uddybe. Det vil jeg så forsøge gøre her.

I min bog om brug af kontraster i grafisk design samt i min undervisning, inden for layout og komposition, har jeg ofte brugt den audio verden (lyd, tale, musik) som pendant til den visuelle. Det har vist sig at være et meget effektivt pædagogisk værktøj til at formidle brugen af layoutets elementer og kompositionen af disse. For at sikre f.eks. brug af størrelseskontrast i et layout, kan man sætte lyde på elementerne. Har elementerne (billeder, tekstblokke, faktabokse, mm) samme størrelse, svarer layoutet dynamik og engagement til S-togets computerstemme: Monoton og upersonlig, altså ingen! Virkningen af en stortrommes pludselige og overvældende kraft i en måske ellers lidt søvndyssende klassisk koncert, har sin tydelige effekt på de publikummer der er døset lidt hen. Det er helt ok at tage samme effekt i brug i et layout. Men man ser det desværre sjældent. Der skal mod til!

Illustrationen herunder visualiserer hvordan dirigentens bevægelser kan inspirere til brug af f.eks. mængde- og placeringskontrast i en flersidet publikation. For at publikationen ikke skal opleves monoton, er det nødvendigt at variere mellem sider, hvor der er mange elementer på mens andre forbliver helt enkle. Som en kunstpause i en samtale.

Tilbage til arkitekturen … Ligesom musik kan inspirere til elementers form og placering i et to-dimensionelt layout kan det tre-dimensionelle byrums elementer det naturligvis ligeså. Det er lige før at Høje Taastrup herunder til venstre kan gøre det ud for noder. Fire helt ens, lige store, tunge, unuancerede lyde sat sammen i et monotont forløb, idet de står med nøjagtig samme afstand mellem hinanden. Mens Nyhavn til højre vil være en helt anden audio oplevelse.