… en meget præcis overskrift i Politikens “Spis & Bo”-sektion, søndag d. 10. juni. Og den fortsætter: “Glasdesigner Rikke Hagen gør op med mange virksomheders fordomme om designere som flyvske kreative. Tværtimod er de gode problemknusere, selvledende og meget strukturerede i deres arbejde.”
Godt brølt!
Jeg forestiller mig at en produktdesigner har en række udfordringer, der skiller sig ud fra den grafiske designers. Men der er en hel del snitflader, som alle designere har tilfælles. Udover at de er gode problemknusere, kan de navigere i komplekse sammenhænge samt se muligheder på tværs af forskellige discipliner.
Er design et buzzword?
Ord og begreber som f.eks. strategisk design, designtænkning, designorganisation, design management osv. bruges i flæng i denne tid. Er “design” blevet et buzz-word eller har designerne virkelig formået at trænge igennem til alle afkroge af erhvervslivets mangfoldighed? Tag f.eks. ordet/begrebet design management, hvis definition kan forgrene sig i et væld af aspekter. Jeg støder ofte på det i bla. annoncer, som denne salgsannonce: “Vi tilbyder design management – for vi tager ansvar for hele entreprisen” eller dette stillingsopslag: “Som design manager inspirerer, motiverer og leder du dine kollegaer “. Hvad lægger afsenderen her egentlig i dette begreb; design manager? I mine ører er det sidste eksempel den samme stillingsbetegnelse, som man hidtil har kaldt en Art Director, hvor ordene blot er erstattet; Art=Design og Director=Management. Altså en person med forstand på design, der tilmed har en leder-rolle!
Ordet bruges forskelligt, alt efter hvilke briller der ser. Ofte dukker det op som et ledelsesbegreb eller en ledelsesdisciplin, inden for en lukket kreds af og for ledere.
Som designer vil jeg byde ind med følgende definition:
Design management = kan oversættes direkte til: designledelse = og kan betyde: at en virksomheds ledelse forstår værdien af at modtage en designers rådgivning
Design Management Institutes nøgterne definition lyder da også således: ”Design management is the business side of design“. Ikke mange designere er gode forretningsfolk men det skal vi blive!
Dansk Design Center har beskrevet deres bud på hvad godt design er. Et af deres 10 bud har vægt på den erhvervsmæssige side: “En god forretning: Godt design er konkurrencedygtigt og skiller sig ud på et konkurrencebetonet marked. En god forretning betyder en god bundlinie – derfor er godt design også en vare, som sælger godt.” En designers tilstedeværelse er altså god for en virksomheds bundlinje.
Det er vigtigere end nogensinde at designeren inddrager den kritiske og bevidste forbruger og formår at udvikle i tæt samarbejde med kunden.
Fra pynt til tankevirksomhed
”Need to have” har erstattet ”nice to have”. Designeren præsenterer ikke længere “kun” glasuren på lagkagen, men kan byde konstruktivt ind i alle led omkring denne lagkage – fra den grundlæggende behovsanalyse til den endelige placering i butikken. Skal det lykkes at få et overbevisende resultat indenfor de givne rammer, kræver det at designeren får størst mulig indsigt i virksomheden og produktet samt dermed bliver inkluderet i processen så tidligt som muligt. For tænk om den rette løsning for virksomheden i stedet havde været at lave et kernerugbrød og ikke som hidtil en lagkage. Eller at løsningen blot var at bevare lagkagen, som den netop altid har været, men blot skifte fadet ud under den. I så fald vil de mange kræfter på udvikling af kagecreme jo være spildt!
Det er langt fra altid at designeren skal levere et konkret produkt. De kan levere en uundværlig tankevirksomhed!
Og bemærk venligst … jeg kom igennem dette indlæg uden at bruge et andet og meget brugt buzz-word: innovation!
Hear hear:)