Efter denne finale-weekend i den store Malko-konkurrence, vil jeg slå et slag for musikken som inspirationskilde i layoutprocessen. Jeg har i et tidligere indlæg været inde på emnet Visuel musik; “Arkitektur er frossen musik“, med arkitekturen som det primære omdrejningspunkt. Her vil jeg udelukkende fokusere på layoutet.
Først og fremmest: Man må leve sig IND I materialet, som den tyske dirigent Eckehard Stier tydeligvis gør det i situationen herunder. Keder man sig, vil kedsomheden med stor sandsynlighed gennemsyre layoutets komposition.
Man kan forestille sig at give denne dirigent en malerpensel i hånden i stedet for dirigentstaven, mens et tomt patitur-hæfte fungerer som lærred. I det øverste eksempel herunder fornemmer vi dirigentens entusiasme og en musik med karakter og kontrast, som er aktivt og vedkommende. Omsættes denne visualisering af musikken til layout på opslag i en publikation, vil vi få samme kontrastfulde oplevelse; nogle opslag er meget enkle, næsten tomme, mens andre er meget komprimeret. Eksemplet nederst afspejler derimod en uengageret dirigent, der formidler ensformig og neutral musik … nemlig muzak! Denne supermarkedmusik tiltrækker ikke nogen positiv opmærksomhed men generer heller ikke nogen. En ligegyldighed som rigtig mange layouts desværre også afspejler. Grundet computerens template-funktioner, pga. manglende mod eller manglende talent?
Når jeg siger at ligegyldige layouts kan være resultatet af manglende mod, er det fordi det kan være temmelig grænseoverskridende at lade store områder i et layout være tomme. Og man skal ofte argumentere overfor kunden, hvorfor denne palds ikke kan bruges ‘konstruktivt’, så han får noget for sine penge = papir fyldes ud med tekst eller billeder!
Man skal ikke underkende effekten af disse umiddelbart tomme områder. “Stilhed før storm” eller “Den larmende tavshed” er eksempler på ordsprog, som forsøger at beskrive effekten af ingenting! Avantgarde-komponisten John Cage har sagt; “Der findes ingen stilhed, som ikke er ladet med lyd” og har bla. lavet en komposition som hedder “4:33”, hvor musikerne i symfoniorkestret sætter sig ned og forholder sig helt i ro i … ja, 4:33 min. Mon ikke stemningen i salen har været interessant at opleve i disse minutter?
Variation
Dirigenten har, som layouteren, en lang række muligheder for at forme sin komposition. Han har en stor gruppe af strygere, bla. cello, violiner og kontrabas. Layouteren har ligeledes f.eks. typografien, som kan have mange forskellige udtryk, størrelse, snit, mm. Dirigentens gruppe af messingblæsere kan f.eks. repræsentere layouterens varierede billedgalleri (logo, grafik, foto, illustration, mm).
Musik er forskelligt. Der er brug for både avanceret og rolig musik, ligesom layoutet skal matche både indhold, målgruppe, mm. Somme tider spiller alle orkestrets instrumenter samtidig, andre gange er musikalske kompositioner en solo. En fotobog vil i eksemplet herunder være en trompetsolo, evt. akkompagneret en kort indledende tone fra kontrabassen (overskrift) og en række spredte toner fra violiner (billedtekster).
Hej Christina,
spændende tanker! Og en rigtig sjov idé at betragte orkestrets instrumenter som forskellige aspekter af det grafiske produkt. Som musikere kan vi jo også netop se de forskellige roller, orkestrets instrumenter har – nogle er udpræget solistiske (fx oboen), andre udpræget understøttende (fx kontrabassen). Det kalder vi med et andet ord for orkestrering – altså hvem spiller hvad i orkestret (og hvordan lyder det så, afhængigt af hvordan vi prioriterer de roller…).
Og netop i rollerfordelingen kunne man måske også finde nogle interessante sammenhænge mellem lyd og billede – altså på den måde, at de forskellige elementer i et billede kan have forskellige funktioner – jvf. dit eksempel med at lade tom plads “understøtte” eller “vinkle” det grafiske. Altså at den tomme plads er fx kontrabassen, der sætter resten af layoutet (fx oboens melodi) i perspektiv, eller i en bestemt kontekst.
mvh
Gustav Rasmussen
/Creative Business