Valby fik i foråret et vandkulturhus, tegnet af Arkitekten Niels Sigsgaard fra Nøhr & Sigsgaard. Bygningen er en fantastisk flot, karakteristisk skulptur med sine skæve, kubistiske former og linjer, både inde og ude, samt fra alle vinkler. En lille perle der heldigvis har fået en del positiv opmærksomhed fra medierne.
Og heldigvis for mediernes billeddækning, så fandt jeg frem til Vandkulturhuset ved det første besøg, for bygningens udseende er ikke til at tage fejl af. Men jeg undrede mig over, at der ikke stod Valby Vandkulturhus nogen steder. Det gjorde der nu imidlertid også, nemlig med små, grå bogstaver over indgangen (tv. i billedet herunder).
Jeg ser ofte, at skiltning på bygninger fremstår som een stor undskyldning for sig selv. Jo mere kunstneriske bygningen er, des større pinsel har det været, at placere et skilt derpå. Hvor er det dog ærgerligt at mødet mellem arkitektur og typografi ofte bliver så trist og kedeligt. En løsning som denne, næsten usynlig, kan man lige så godt lade være – skiltet vil blot fremstå som lidt forstyrrende, udefinerligt visuelt støj på facadens ellers så rene og gennemtænkte flader.
Skiltningens formål er naturligvis primært et guide. Men det er også vigtigt at have for øje, at den typografiske bearbejdning bør være lige så formmæssig gennemtænk som bygningen, og at den således kan fremhæve, understøtte og på anden måde forholde sig konstruktivt til det miljø, den placeres i. En bygning skal opfattes som et tre-dimentionelt layout hvor den typografiske løsning med største respekt for arkitekturen, skal placeres på. Hvorfor ikke gøre det med stil?
Herunder nogle trinvise bud i skitseform på dette konkrete eksempel i Valby:
Typografien bør rigtignok være en spinkel grotesk som det nuværende skilt er i. Men den bør som minimum være så synlig, at den kan ses ude fra parkeringspladsen foran og gerne helt ude fra vejen hvis muligt.
Man kan overveje at fremhæve een eller flere af de skrå linjer i bygningen og dermed lege videre med 30’er-stilen a la karakteristiske Bauhaus-layouts
… og gerne give skiltningen i sig selv en identitet, en tvist, der naturligvis skal spille videre på bygningens. Her er typografien vredet ud af form, så det giver fornemmelsen af lidt perspektiv … og så alligevel ikke korrekt konstrueret. Det kan give associationer til “det skøre hus”, leg, boltre sig rundt, osv.
ÅH – er vild med dine nr. 2 og 3 forslag – nr. 2 som den pæne og dog alligevel utraditionelle, når man tænker skiltning – hvor ting ofte står lige. 3eren, hvis man lige skulle være lidt mere fræk … selvom jo mere jeg kigger på den, jo mere bliver jeg bekymret for om vandet løber ud af huset 😉
Hvis du en dag er i nærheden, må du tage derind. Så giver det fin mening med vandet der løber ud 😉
Selv er jeg mest begejstret for den sidste skitse, hvor typografien får mere dybde, hvilket giver mening, når man ser huset fra andre vinkler og ikke her forfra hvor facaden fremstår flad.