Så er det populære danskekompagni Alvin Ailey American Dance Theater fra New York kommet til byen, og byder op i Tivoli.
Mange steder pryder røde plakater med hvid skrift og et fritlagt fotografi af en danser plakatsøjlerne og det er genkendelig, enkel, powerful grafik af høj kvalitet nøjagtig som forestillingens indhold er det. Og så alligevel ikke helt …
Dagens anmelder i Politiken i dag beskriver sin oplevelse af forestillingen således: “Til trods for de mageløse mænd kom det ikke helt op at ringe i mig”. Og netop samme oplevelse har jeg, når jeg ser plakatens layout (herunder tv). Den ekstreme flotte, fritlagte danser fremstår nærmest lidt komisk i den absurde stilling, fordi han er placeret i spænd mellem plakat-formatets sider og teksterne over og under ham. Der er nøjagtig lige meget afstand over- og under ham samt til hans sider. Bevægelsen er dermed fastfrosset i layoutet, hvilket nok ikke har været hensigten?
Jeg har lavet et bud på hvordan plakaten kunne være løst, så kompositionen får mere power, våvemod, dynamik, mm. Ved at lade danseren komme ind fra venstre, får han mere plads at springe ud i. Han er placeret oven på noget af den store tekst, hvilket danner rumlighed i layoutet og fremhæver det autoritære og kraftfulde i plakaten og teksten i bunden er ligeledes samlet så der opstår mængdekontrast i layoutet og danner en afgrund i højre side.
