Jeg har en svaghed for disse nymodens QR-koder, som man efterhånden ser på alt.
Bruges den rigtigt som medie, kan den give direkte adgang til en ekstra oplevelse. Desværre bruger mange den som adgang til deres hjemmeside, en kedelig gentagelse af selve webadressen, som typisk står et sted i nærheden. En frygtelig misforståelse, som blot gør den nysgerrige helt til grin og efterlader ham/hende med en dårlig oplevelse af virksomheden/produktet/andet. At jeg selv kom til at sætte en QR-kode bag på mit visitkort undskylder jer. Jeg blev som så mange vildt begejstret over at det var så nemt at få en webadresse omsat til grafik …
Og hvilken grafik … disse kvadratiske, sort/hvide felter er så smukke. Som et fingeraftryk er de helt unikke og deres varierede opbygning lægger op til leg ligesom stregkoden igennem mange år har gjort det. På denne blog kan man se mange kreative situationer og udgaver af QR-koder.
Da mit nye website kom til verden skulle det naturligvis fejres med pomt og pragt, og den helt unikke kode er nu foreviget som sirligt korsstingsbroderi og som perleplade:
Wau, hvor er det fedt.
Hvor har du fået det lavet eller har du selv været kreativ?
Ja da, der kom lidt Jørgen Clevin op i mig 🙂
Ha ha – hvor er du go’.
Er vild med ideen og ikke mindst at du lavede det – så cool 😉
Du er go’.
Stjerner herfra – jeg får helt lyst til at lave det samme, men jeg er bare ikke helt på linie med at sy og lave perler.
Vild god ide – som jeg vil prøve at overføre til mine 10 fingre 😉
Er du til LEGO, så har jeg set de lækreste QR-koder med sorte klodser på hvide plader ved sidste års LEGO-world i BellaCentret. Herligt … Er vild med disse sort-hvide koder, en skøn fornyelse af de herlige men efterhånden temmelig gennemtærskede striber.