Sidste stop på vores ferie var lidt af en kontrast til Oslos Opera … min søsters så fantastisk fine Svenske oase.
Jeg har altid været meget fascineret over den umiddelbare tilfældige placering af døre, vinduer, porte, mure og sokler, som man typisk ser på udhuse, lader og staldbygninger rundt om i Sverige. Denne ødegård er ingen undtagelse. De skæve linjer og flader danner næsten Piet Mondrian-agtige kompositioner og man bliver aldrig træt af at studere dem.
Går man indendøre, møder man en svunden tid, ikke mindst i de forladte stalde, hvor lyset med let besvær bryder gennem de gamle ruder. Mine fototekniske færdigheder kan på ingen måde leve op til denne helt igennem smukke, sarte og eventyrlige disede lyssætning a la Wilhelm Hammershøis menneskeforladte scenarier. Håber I kan forestille Jer den alligevel på nedenstående foto:
I disse hemmelige afkroge fandt jeg også en skat, indholdet fra en skuffe i et gammelt sybord (nb: en tegning af sybordet er afbildet på den mintgrønne brugsanvisning i midten). Sikke smukke farveharmonier, sarte som kraftige, og materialer med matte, ru og blanklakerede overflader. Waw!
Jeg zoomer yderligere ind og kravler her næsten gennem tapeternes forskellige lag. Det er lige før man kan høre og dufte livet på gården og i dette værelse gennem tiderne …
