Titler i designbranchen

Grafiske designere bliver ofte omtalt som grafikere. Selvom jeg på ingen måde anser mig selv som en titel-rytter, har jeg alligevel besluttet mig for at opfordre til en diskussion om dette emne.

Jeg mener, at der er en enorm forvirring omkring titler i den grafiske branche især, og at det kan have alvorlige konsekvenser, for den enkelte designer, for designbranchen og for samfundet, hvis det ikke bliver mere gennemskueligt, hvem der er og kan hvad og hvorfor.

Da verden omkring indhenter os på udarbejdelse af kvalitetsprodukter på færre timer og for mindre løn, er vi i designbranchen nød til at fjerne fokus fra at design=produkt til at design=en tankegang. Designere skal markedsføre sig som strategigere og innovatorer, der kan og skal meget andet end at skabe form og æstetik. Det er derfor vigtigt at få meget præcist defineret, hvilke titler der dækker hvilke niveauer, så f.eks. en grafisk designer ikke forveksles med en grafiker.

Grafisk designer Michael Brinch skrev følgende kommentar på LinkedIn, som svar på et af mine tidligere debat-indlæg Magelig designvinkel:
“Din obstruktion mod mediernes snævre vinkel på design er i min optik helt berettiget. En ærgelig følge af dette er desuden, at ikke kun design som begreb, men ligeledes os, der arbejder med det til hverdag, samtidig degraderes til leverandører af æstetik! Jeg har stadig svært ved at forklare virksomheder, hvorledes design på strategisk niveau kan skabe innovation og vækst i en virksomhed – og endnu sværere ved at overbevise om, at jeg som designer kan facilitere dette, og at jeg som designer faktisk gerne vil forholde mig til virksomhedens interesser frem for mine egne. Primadonnadesigneren er bare so much last year!”

Forvirringen er baseret på rigtig mange forskellige komponenter, bla. manglende indsigt, kulturforandringer, nye uddannelsesmuligheder, nye fag-discipliner, osv.

 

Ingen beskyttet titel

Een af udfordringerne i diskussionen er, at design-titlen ikke er en beskyttet titel. Alle kan kalde sig designere, og hvad kan den i så fald bruges til? Designere bliver uddannet fra arkitekt- og designskolerne (3-5 års uddannelse) men er også rigt repræsenteret som såkaldt “autodidakte”, der med en anden uddannelse i ryggen har arbejdet så mange år i branchen, at de i dag er fantastisk dygtige designere, og derfor med rette skal kalde sig det. Men hvad er så en grafiker? Efter min terminologi er en grafiker svarende til det, man før i tiden kaldte en DTP’er eller en rentegner. En grafikers uddannelse kan være en elevplads, HTX eller lign. baggrund. Men en grafiker kan sagtens kalde sig en designer hvis han/hun agerer som en. Det er omvendt de færreste designere, der finder grafiker-titlen dækkende for deres funktion.

I UddannelseGuiden er flg. stillingsbetegnelser nævnt under faget grafiker: Grafiker, DTP’er, multimediegrafiker, disktopper. Under faget grafisk designer er der tilføjet yderligere et par titler, men beskrivelsen er, ikke overraskende, meget snæver og har mere fokus på form, farve, tegning, æstetik, computer, o.lign fremfor tankevirksomhed og designeren som en problemknuser:
“Du kan fx arbejde med tryk til reklamer, aviser, bøger eller webportaler. For alle grafiske designere gælder det, at de skal have en særlig sans for visuelle udtryk. Det er vigtigt at være idérig og dygtig til at sammensætte farver og former, så det grafiske design passer til målgruppen og konteksten. Det er ofte en fordel at være god til at tegne.”
Jeg forestiller mig, at det er det grafiske fag, der er mest udsat? Mon tøj-designere bliver kaldt syersker? Da jeg ikke ved det, tillader jeg mig at nøjes med eksempler inden for mig eget område.

Mange uden for designbranchen; potentielle kunder, medierne, mm. er forvirrede. Men der er lige så meget rod inden for designbranchens mure. Og det er forståeligt nok, for grænserne er flydende.

Vi er i designbranchen heldige at have nogle ildsjæle, der vil designfaget det allerbedste. Her er det relevant at nævne følgende to foreninger, Danske Designere og Danish Designassociation:

 

Paradoksalt nok afspejler disse to foreninger netop dilemmaet omkring titler. For at blive medlem af foreningen Danske Designere, skal man være uddannet designer. Som medlem kan man bruge titlen mDD som en form for certificering af et højt niveau. Brancheforeningen Danish Design Association (DDA) blev, meget kort fortalt, dannet som en modreaktion på denne, for mange meget snæversynet opfattelse af designeren, og repræsenterer derfor designbranchen i mere bred forstand. Her kan man blive medlem, hvis man er en del af en designvirksomhed (projektledere, designere, grafikere, arkitekter, direktører, osv.) mens ens baggrund er irrelevant.

 

Debat og synliggørelse

Jeg kunne godt tænke mig at designbranchen får mere fokus på denne udfordring, med fremtiden, konkurrence, internationalisering, mm. for øje. Og gerne kommer med nogle konkrete bud på, hvordan man kan gribe denne problematik an, først og fremmest internt i branchen med efterfølgende “orientering” i samfundet omkring os. Kan en løsning f.eks. være, at der bliver udarbejdet en oversigt/skema over titler, som alle kan referere og henvise til? En løsning der både imødekommer uddannelsesbaggrunde, erfarring, osv? Det er en kæmpe færge, der skal vendes, og det vil tage tid … så meget desto vigtigere er det derfor at starte nu.