I de glade, farvestrålende og selvsikre 80’ere, var jeg teenager, og havde travlt med at suge alle visuelle input til mig, i håbet om at lykkes med at plagiere moden og være smart med de smarte. Een af de rigtig gode fif var jo at bruge skrappe farver, men endnu bedre var det, hvis man sikrede sig de altafgørende trekantede former i frisurer, øreringe, tøjsnit, sko … ja selv make-up’en kunne frembringe de vigtige tilspidsede øjne og kindben.
Disse input og timelange bestræbelser på at opnå dem, har imidlertid sat sig godt og grundigt fast på min rygrad, og det er derfor ikke i ond mening, når jeg siger, at noget er 80’er-agtigt … nærmere nostalgi. For mig er trekanter bare lig med Kim Schumacher, Kim Wilde og Kajagoogoo. Af samme grund studser jeg, hver gang jeg ser et logo, hvor en kæk trekant har fået lov at erstatte prikken over i’et (Phil, Niels Brock og Disa), understøtte A’ets i forvejen trekantede form (Silvan, Lexmark og Cat) eller blot er tilføjet som lidt ekstravagant pynt eller baggrund som på Computer City’s logo. Og det sker faktisk temmelig ofte, at jeg møder trekanter i logoer, som jo – sat på spidsen – er et herligt dynamisk element.
Jeg ved ikke om nogen af logoerne herover har overlevet siden 80’erne, og derfor kan have godt af en kærlig hånd fra dette årtusinde … men venter man længe nok, så indhenter fortiden os jo, og det kan tyde på at 80’erne er ved at være tilbage. Ikke kun i tøj og skomode men også i det grafiske udtryk. Det mest omdiskuterede logo i nyere tid er det skæve, kantede 2012 for OL i London, herunder, designet af designfirmaet Wolff Ollins. Læs evt. her i artiklen mere om diskussionerne for og imod OL-logoet.
