I den forgangne uge har jeg haft analysen Bindestreg, tankestreg eller genistreg – en gennemgang af kommunikationsbureauernes visuelle identitet – på KommunikationsForum’s forside. Anledningen var kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese‘s nye visuelle identitet, hvis logo gør brug af en em-dash, en lang streg – længere end tankestregen – uden brug af luft omkring. Det er et rigt brugt tegn i engelske tekster … men er altså jo slet ikke en bindestreg, som dens funktion er i logoet.
Trenden for brug af streger har længe været et emne, der har optaget mig med en snert fascination og med stor undren. I analysen viser jeg et nedenstående billeder, et lille udsnit fra designbureauet e-types hjemmeside, som giver et tydeligt hint om, at streger er oppe i tiden. Dels spinkle em-dash-streger men også kraftige bjælkelignende understregninger og underscore’s.
Da DR2 i foråret 2013 fik nyt on-air-design, blev den kraftige understregningsbjælke da også et dominerende element. I Politiken, kaldte en anmelder af designet disse streger for “en lille streg under en programtitel”, hvilket jeg bestemt ikke er enig med ham i. Stregen er ikke lille, men den er derimod usædvanlig kort af en understregning at være, idet den ofte stopper midt i ordet eller sætningen. Jeg kan ikke finde nogen kommunikationsmæssig mening i, hvor og hvornår den stopper på denne afstumpede måde, så jeg må konkludere, at den blot er et element der bruges, fordi det er smart. Men er det nu også det? Da jeg vil tro at stegen har en fastlåst længde, kan den af gode grunde ikke forholde sig til de enkelte ord i de konstant udskiftende tekster, som den skal agere understregning af. Det gør ikke nogen skade i det øverste af eksemplerne herunder, at den kun understreger “Sådan Va”, og det er da heldigt, at den standser ved “Dea” og ikke tager det sidste d med sig, i det andet billed-eksempel herunder.
Også grafikken i DR.K’s Filmselskabet gør brug af disse voldsomt irriterende understregninger – spinklere end DR2, men med samme utilpassede længder.
Kan nogen give mig en forklaring? Er det et forsøg på at være ungdommelig? Og er det lig med at være irriterende? Er det for at give layoutet et dynamisk touch?