Så kom også jeg igennem de to nyeste must-oplevelser i det våde element i Københavnsområdet; Zoo’s nye isbjørneanlæg: Den Arktiske Ring og det nye Danmarks Akvarium; Den Blå Planet. Min mission var at få et par gode oplevelser med børnene, og det blev indfriet til fulde begge steder; enormt mange dyr i flotte kæmpe store bassiner i imponerende arkitektoniske bygninger. Når jeg tog de grafiske briller på tog omgivelserne sig derimod temmelig forskellige ud …
Lyseffekter
Vi blev begge steder budt velkommen af stemningsskabende psykadeliske lyseffekter, der på Den Blå Planet gav associationer til at være under havets havoverflade, mens det i Den Arktiske Ring desuden gav publikum en idé om, hvordan Nordlys ser ud. Den Blå Planet er meget tætpakket med akvarier overalt. Der er mørkt for at akvarierne skal stå lysende frem, og de tilføjede lyseffekter kan derfor konstant reflektere sig rundt omkring i loftet, hvilket måske bliver en kende anstrengende i længden. Den Arktiske Ring består af tomme områder, hvor man bevæger sig fra a-b, en kærkommen visuel pause som dog er brugt konstruktivt til bla. nordlys-effekter og anden form for information om livet i Arktis.
Integreret og legende skiltning
Når man kommer helt ind til kernen af Den Arktiske Ring (arkitektfirmaet: Dall & Lindhardtsen) mødes man af et rum, hvis hvide vægge skyder op som skæve og skarpe is-formationer. Det giver en rigtig god rumlig effekt og er en god overraskelse, efter de glatte buede gange. Nogle af “isbjergene” kan man gå ind i og via huller og skærme “komme i sælens eller isbjørnens sted”. Hvad der kan få mit visuelle hjerte til at smelte i dette kølige miljø er, at skiltningen er så sindsyg flot integreret i omgivelserne. Alle linjer er skæve, også huller ind til bagvedliggende skærme. Tak for det! Og endnu bedre, er en stor del af skiltene af transparent, blankt plexiglas, hvilket giver en ekstra og vigtig materiale-dimension til helhedoplevelsen og flere af illustrationerne derpå er i grå og hvide nuancer så de – lig virkeligheden – går i et med omgivelserne. Billederne herunder er lånt fra Den Arktiske Rings hjemmeside, da det var umuligt at tage gode billeder af udstillingen på en meget velbesøgt dag. På disse mennesketomme billeder kan man rigtig kan se denne hvide diamant af en udstilling:
Langs de buede gange hænger informerende og mere farverig skiltning. Allerede her bliver de skæve former introduceret, som var de løsrevede isflager, og den legende tilgang til skiltningen understreges ved, at de transparente plader overlapper hinanden tydeligt. Endnu engang tak for denne uhøjtidelige og spændende og vedkommende tilgang til skiltning.
Gammeldags skiltning
Ved ankomsten til fantastiske hvirvelvinds-bygning; Den Blå Planet (arkitekter: 3xN) er det første indendørs skiltemøde den lille metalplade med en bredde på ca 30 cm., som hele min familie gik lige forbi, da vi alle troede, at det var en form for pris-præmie-plade. Vi ledte efter et oversigtskilt for at danne os et overblik over bygningen, rum, akvarier, mm. Da vi aldrig fandt oversigsskiltet men derimod gentagne gange mødte denne lille metal-plade, gik dens funktion da op for os – og vi kiggede nøje efter, om det mon kunne være rigtigt. Og jo det var en oversigtsplan, hvor et lille skruehoved angiver “Her står jeg” (skruen er placeret th for centrum på eksemplet herunder):
Da jeg kom mig over det første skilte-chok, blev jeg overfaldet af bobler med tekst og billeder – cirkelrunde skilte i forskellige dybder og med bagvedliggende lys. Flere af disse runde skilte er meget klaustrofobisk layoutet med mørke, faitede baggrunde og små firkantede skærme samt cirkelrunde billedrammer, der står i spænd imellem hinanden og teksterne. Jeg var med ét tilbage til 80’ernes kække miljøer, som typisk var kendetegnende ved at være … for meget. Her har man heller ikke kunne stoppe i tide, man har med forelsket sig i en idé, som måske nok har taget udgangspunkt i et ønske om fleksibilitet og moduler men som er blevet alt, alt for fortænkt og i sidste ende meget påtaget og irriterende.
Grafikken på de mange bagfra-oplyste informationsskærme ved akvarierne, som vist herunder, er neutral og ok. Der er med sikkerhed udtænkt et fleksibelt system, så man med lethed kan flytte rundt på dyrerne, og denne lavpraktiske tilgang er en nødvendighed.
Derimod blev ikke kun jeg, men også resten af min familien fuldstændig lamslået over kvaliteten af de interaktive touchskærme ved akvarierne (man kan se en sådan i venstre side af billedet herunder). Mange virkede ikke, hvilket nok kan forklares så tæt efter åbningsdagen. Men de skærme der ren faktisk virkede, var grafisk set så langt under lavmålet, at min 6-årige søn troede, at de heller ikke virkede. På nederste billede er et eksempel på en skærm-grafik … den ser gammeldags ud selv med 80’er-briller på. Det går simpelthen ikke – så hellere holde fokus på akvarierne og arkitekturen.
