I skrivende stund er der en fantastisk spændende udstilling på Holmen i København: What does it mean to make an experiment“. Udstillingen viser samarbejder mellem arkitekt- og designforskere på tværs af de to uddannelser og undersøger eksperimentets rolle i designudvikling.

Et helt specielt projekt slog mig virkelig omkuld, som det hang der midt i rummet; Store, hvide hypotrochoids-lignende mønstre lavet i keramik, sammensat som tandhjul, svævede i tykke, transparente (plexi?)glas-plader ned fra loftet. Sensitive Ceramics er skabt af Flemming Tvede, Martin Tamke og Henrik Evers.

Eksperimentet er inddelt i 2 faser, dels konstruering af 3D-mønstre og -kompositioner ud fra digitalisering af menneskelige bevægelser, dels at omsætte mønstrene i keramik ved hjælp af en 3D-print (læs flere detaljer om processerne i link herover).

Sensitive-Ceramics_1

Sensitive-Ceramics_2

Sensitive-Ceramics_3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.