Så er 2014 så småt ved at rinde ud, og det er sæson for at lave lister … Her er lidt til inspirationskontoen fra mig til dig – de 5 bedste kick fra det forgangne år. Glædelig jul og godt nytår fra mig:

 

1: Årets forside/illustration

Jeg vil indlede med denne helt igennem skønne forside-illustration på UCC magasinet om emnet; Science. En ganske enkel parafrase-idé over det ikoniske portræt af Albert Einstein der rækker tunge. En dejlig, befriende og uhøjtidelig tilgang til et emne, som har ry for at være lidt støvet og nørdet og derfor har godt af at få et friskt image. OG ikke mindst en fræk løsning med brug af det synlige tape. Design: Mattias Wohlert.

ucc11_DESIGN-Mattias-Wohlert-1

 

2: Årets tegneseriestribe

Apropos uhøjtidelig … Det daglige skud grin doneres af Maren Uthaug, som med sine ekstrem minimalistiske tændstikmennesker rammer plet hver eneste dag i Politiken. Jeg er i næsegrus beundring over denne enkelthed – at hun både kan og tør. Back to basic, less is more … Ja, så kan vi lære det!

web_maren_2014-12-1_897733z

 

3: Årets initiativ

Kreative Saloner hos Pernille Mühlbach og Christine Clemmensen i deres skønne lokaler på Christianshavn. De to kreative damer havde følgende to ønsker; “At få lavet mere af alle de nørklerier, vi altid fabler om, at vi gerne vil lave, og at dele glæden over selvsamme nørklerier med alle jer!” I årets løb er der blevet lavet stempler, origami, perleplader, collager, broderier og meget, meget mere. Jeg HÅBER, at disse kreative saloner fortsætter i 2015 og at jeg når at deltage i mange flere af dem.

Kreativ-salon

 

4: Årets facebook-profil

Det er en stor anbefaling at følge HuskMitNavn på Facebook. Skønt at modtage sådanne herlige små, enkle og ofte tre-dimentionelle vignet-ideer i strømmen af daglige opdateringer. Tak for dem 🙂

HuskMitNavn_facebook

 

5: Årets Instagrammer

Jeg er jo efterhånden blevet godt og grundig afhængig af Instagram, som tidligere så begejstret beskrevet her på bloggen. Min store favorit-instagrammer er SomewhereInCopenhagen som er kendetegnet ved sine fotos af former og mønstre i bybilledet, kraftige, stærke farver og skægge situationer fra dagligdagen. Ofte indgår hendes cykel eller børn på billederne men på meget utraditionel vis. En hyldest til hverdagen.

SomewhereInCopenhagen

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.