Endnu en pragtklumme af Financial Times‘ Lucy Kellaway bag Politikens Økonomi-sektion … Det er så dejlig befriende, at hun betragter erhvervslivet fra sine egne skæve vinkler, beretter humoristisk om alt det fortiede, stiller de spørgsmål ingen andre tør stille spørgsmålstegn ved og åbent orienterer stolt om sine egne sære vaner med jobbet som det primære omdrejningspunkt. I denne klumme om mit yndlingsemne … ta-daaa … Papirkalenderen.
I klummen; Digitale kalendere kan ikke hamle op med papir, kommer hun bla. med flg. skønne bemærkning: “De cremehvide tomme sider giver en følelse af et væld af muligheder, og den følelse kan en digital side aldrig vække, uanset hvor tom den er.” Lige mine ord. Jeg er dybt afhængig af denne måske nok nussede, gammeldags las, men hold da nu op, hvor er den effektiv. Alligevel oplever jeg ikke så sjældent, at folk har smilet medfølende til mig eller løftet et bekymret øjenbryn, når jeg under et møde hiver den frem og bladrer igennem dage fyldt med pile, hjerter, understregninger, klammer, bullets, udstregninger, spørgsmålstegn, versaler, cirkler, mv. … sirligt prioriterede niveau-differentieriger der gør dage og måneder særdeles overskuelige. Den er fyldt til randen med små men meget vigtige personlige grafikker i et personligt layout, som en digital løsning ikke kan leve op til.
Det må ligge i tiden, spørgsmålet om digitale vs analoge løsninger. I skrivende stund er en lille skøn reklamefilm om IKEAs nye katalog den mest sete i Danmark på YouTube. Og de har oven i købet introduceret et nyt begreb til ordbogen; bookbook:
Er jeg gal eller genial, når jeg bruger spiralkalendere? Hvad bruger du?
Jeg er så fuldkommen enig! Min kalender ser lige præcis sådan ud og jeg kan ikke undvære den! Når den ligger på bordet kan jeg se hvor langt henne på året vi er – på bunken af blade i venstre og højre siden. Jeg kan folde oversigten for dette og næste år ud (sidder bag i) og der kan sættes gule lapper ind. Jeg kan lave små skitser, noget skrives med blyant (skal kunne rettes) og det som ikke kan/skal ændres med kuglepen. De brugte kalendre gemmer jeg i en kasse og det er hyggeligt + praktisk at kunne finde dem frem igen. Jeg bliver aldrig digital på det punkt 🙂
Tusind tak for din kommentar, Susanne … dejligt at vide at der er nogen derude, der kan nikke genkendende til denne lidenskab. Og ja, listen af fordele er simpelthen uendelig. Din pointe med, at man har en klar fornemmelse af, hvor langt henne man er på året, har jeg aldrig tænkt på, men hvor har du ret. 3-dimentionel, rumlig infografik. Og så kan kalenderen samtidig bruges som en slags dagbog til eftertiden. Perfekt!
Hej Christina
Den analoge er fin, hvis man ikke er afhængig af andre. Men jeg skal koordinere mine aftaler med en række kollegaer og hjemmefronten, hvor en analog kalender kommer til kort 😉
/ Allan
Tak for din hilsen Allan. Helt enig, der er et meget væsentligt punkt, som papirkalenderen ikke kan leve op til, nemlig deling. På alle de arbejdspladser, hvor jeg har været, har vi haft digitale kalendre til deling og i modsætning til Lucy Kellaway, er jeg desuden meget begejstret for familiens fælles Google-kalender (som ikke fjerner samtaleemner når familien er samlet, som hun frygter, men blot sikrer, at al vores tid sammen ikke går med at snakke planlægning). Trods de mange gode erfaringer med digitale kalendre gennem tiden, har jeg dog ALTID haft min analoge som en uundværlig parallel-kalender.
Ha ha…hvor sjovt! Jeg er også til den parallelle analoge version stadig, og som Digital Art Director kan jeg kun spejle mig i din fortælling om løftede øjenbryn eller medfølende smil. Men helt ærligt…udover at det er hyggeligere at kunne lave kruseduller eller tegninger i den, imens man taler i telefon, hvor hurtigt er det så lige at notere en aftale, fremfor i en digital version 😉 For ikke at tale om alle de gode notatsider bagi – hvor man kan skrive pludselige idéer, vigtige notater og andet man skal huske. Papirkalenderen længe leve! 😀
Tusind tak for dit medfølende og forstående opråb, Cassandra. Og sejt at det kommer fra en Digital Art Director! Det slår mig pludseligt, at det da er en komplet umulig situation at skulle “bladre” igennem dage på den digitale kalender i mobilen, mens man har en person i røret? (tja, jeg har jo aldrig prøvet det, men får allerede tiks blot ved tanken) …