Så er vi de der igen – valgplakaterne – omend i et noget mere begrænset omfang end sidst jeg skrev om layout af valgplakater ved kommunalvalget. I skrivende stund overvejer danskerne dels valg af kandidater til EU-parlamentet, dels specifikt spørgsmålet vedr et ja eller nej til patentdomstolen.
Nogle partier/kandidater synes at have valgt at genoptrykke eller hive det resterende oplag af plakater fra kommunalvalget frem fra gemmerne, som nedenstående tre eksempler fra B, A og V. Andre har udarbejdet plakater specifikt til denne særlige anledning med budskaber for eller imod patentdomstolen eller om netop deres tilstedeværelse som de danske repræsentanter i EU-parlamentet.
I DR2 Morgen, d 7. maj, kommenterer kommunikationsrådgiver Rulle Grabow Westergaard bla. på plakaternes slogans på eller mangel på samme og påpeger desuden Brabow Rina Ronja Karis fremtoning i pænt tøj og opsat hår samt Bendt Bendtsens Harry Potter-brille og friske fremtoning. En underholdende men også interessant vinkel.
Plakaterne har sat mange tanker igang hos mig, både hvad angår placeringen af mine krydser, men selvfølgelig også layoutmæssigt. Her et par udvalgte eksemplarer som supplement til debatten …
Prisen for det mest kæberystende layout må gå til Sanne Aakjær-Olesen, hvis ansigt, som er ekstremt tæt beskåret, er placeret bag det store V, så bogstavet rammer lige op i hagen. Plakaten er meget enkel med få elementer og gør bestemt ingen fortræd … og alligevel gør layoutet næsten ondt at se på. Personligt ville jeg sætte pris på at få partiets mærke placeret enten som “tryk på trøjen”, en placering som de Radikale er meget konsekvent i, eller integreret som en del af layoutet andre grafiske elementer, som Socialdemokratiets plakater mestrer flot.
Enhedslistens afrundede billederamme er på mange måder godt tænkt … men i dette tilfælde fungerer den ikke. Når der både er hvidt i fotoets baggrund og hvidt udenfor billedrammen, smelter disse områder sammen og tilbage står Pernille Skippers sorte trøje som det absolut mest kontrastfulde i plakaten. Denne dominerende, abstrake sorte form, som beskæringen af billedet efterlader, gav mig associationer til det dynamiske Nike-logo … Måske nok ikke er det værste brand at associere sig med, men alligevel!
Jeg bliver altid glad for at se et layout, der forholder sig til den situation, som det skal fungere i. I dette tilfælde den 3-delte plakatopsætning på S-togs-stationerne. Morten (som vi åbenbart skal være på fornavn med) står i midten og vejer for/imod på hhv venstre og højre plakat. Tommelfingeren peger oven i købet lige durk ned i U’et … om det er en bevidst layoutmæssig genistreg eller en tilfældighed, skal jeg ikke udtale mig om. DF’s valg af håndskrift til partiets payoff er derimod et stort spørgsmålstegn for mig. De krampagtige kragetæer er som taget ud af mit stilehæfte tilbage i 2.klasse, hvor jeg tydeligt mindes, hvordan jeg kæmpede med overgangen fra skråskrift til formskrift. Den signalerer usikkerhed og taler i den grad ned til vælgerne som håbløse analfabeter. Er intentionen at gøre budskabet menneskeligt og personligt kan det sagtens imødekommes med en mere karakterfuld håndskrift.