Jeg var så helt igennem heldig, at få lov at lytte med ved en forelæsning på Designskolen i går. Det var kommet mig for øre, at min store helt, papirkunstneren Peter Callesen, skulle præsentere noget af sit arbejde og efterfølgende lave øvelser og stille en opgave for 3. sem. på visuel kommunikation.
Da jeg har set flere af hans udstillinger, kunne jeg derfor genkende en stor del af værkerne; Både de meget tidlige, som ofte havde konceptet og performance som omdrejningspunkt, til de små, stille rum dannet af 4-5 cm. dybe rammer på væggen. Fra de kæmpe store papirinstallationer på størrelse med udstillingsrum og høje som kirkeskibe, til hans små signaturværker, dannet af den enkle dogmeregel, at de skal laves af eet stykke A4-papir.
Han kunne imidlertid også vise helt dugfriske, endnu ufærdige værker, store installationer skabt til specifkke rum, som jeg glæder mig som et lille barn til at se i virkelig størrelse i deres rette miljø. Den ene ved jeg ikke, om jeg må nævne her … det må jeg skrive et blogindlæg om, når den er færdig. Den anden er et slags babelstårn til KUA2, som skal stå på det store, indendørs torv (skitse fra oplægget hos Bygningsstyrelsen):
Jeg er naturligvis ovenud imponeret over hans håndværksmæssige kunnen og virkningen af det skårede papir, når det bygges op, falder ud, eller på anden måde får et tre-dimentionelt liv.
Men også de mange kontraster er så rammende; lys/skygge-virkninger, fladt/rumligt, stor lille skala, skønhed/forfald, før/nu … En del af hans store, intentielle tematikker og spørgsmål om livet og døden, gud og mennesket, er netop bygget op på disse kontrastfulde dramaer og bliver i sig selv, indholdsmæssigt en stor kontrast til det skrøbelige papir, som jo i bund og grund er helt værdiløst.
Parafrase, spejlinger, transformationer, parrallelverdener …. uh, jeg må i gang med at øve mig. Jeg nåede liiiige at være med i de første to 3-minutters-øvelser, hvor vi skulle lave en moderne skulptur med hhv. lige og buede foldninger … og så måtte jeg desværre videre i kalenderens program.
Hvad synes I, har jeg mon en fremtid her 😉
Er du selv blevet ramt og må se mere, er her en lille inspirerende film 😀