Jeg er forelsket! Eller måske er det bare sådan, en religiøs oplevelse føles, så man træder ind i et kirkerum?
Mere specifikt har jeg set og oplevet en kunstinstallation i en kunsthal, som er helt igennem ufattelig. Det var Nikolaj Kunsthal der under festivalen for kunst og performance; Metropolis 2015, havde lagt rum til installationen Tape Copenhagen udført af kunstnerkollektivet Numen/For Use fra Wien.
En kæmpe, svævende, halvtransparent, tre-dimentionel tape-installation har slynget sig fra væg til væg og rundt om søjlerne i det store, lyse rum. Man taber vejret, idet man træder ind og en nærmest andægtig ro hviler over lokalet og de besøgende, indtil et hvin og en boblende latter skær gennem rummet. En par publikummer er på besøg inde i tape-pubben og kravler glade og undersøgende rundt i dens gange lavet af i alt 40 km tape. Både uden for og inden i pubben er en ubeskrivelig og dybt fascinerende oplevelse.
Jeg har fået lov at låne nedenstående to billeder fra Nikolaj Kunsthals Instagramprofil, da det er temmelig svært at forestille sig, hvordan man starter op på at bygge denne svævende skønhed:
Besøg eventuelt #Nikolajkunsthal #Numenforuse #tapecopenhagen for at se flere billeder og små videoer. For det er med stor sorg, at jeg må meddele, at denne fuldstændig fantastiske installation netop er taget ned igen. Jeg ved dog at kunstnergruppen har lavet den flere gange før i udlandet, så forhåbentlig falder du over en tape-pubbe på en rejse i fremtiden. Jeg glæder mig til at følge denne kunstnergruppe og i smug kigge på flere tape-konstruktioner rundt om på nettet, for jeg ELSKER tape 🙂
Wauu. Hvor er det en helt igennem fantastisk ide og sikke et projekt. Fedt indlæg – Jeg er stor fan af din blog, Christina 🙂
Mange hilsner fra Karina
Tak for din herlige hilsen Karina – dejligt at høre 😀
Og ja, du kan jo nok forstå, at jeg var mere end lykkelig i de dage, installationen var åben 😉