Radioværterne i P1-eftermiddag; Karen Secher og Tore Leifer, havde i dagens program et indlæg om verdens grimmeste farve; Pantone 448 C. Netop denne farve er resultatet på en undersøgelse lavet af en gruppe australske forskere, vha en række test med over 1000 rygere. Undersøgelsen er sat i værk af den australske regering i forbindelse med designet af en ny cigaretpakke, som skal få færre til at ryge.
Et interessant eksperiment, for kan denne farve mon få folk til at holde op med at ryge? Der er ikke nogen tvivl om, at farver har en fysisk indflydelse på os. Sidder vi f.eks. en time i et blåt lokale, er vores kropstemperatur lavere, end hvis vi har siddet en time i et rødt lokale. Hvorvidt farver har en fysisk eller psykisk (oplært) virkning på os kan være svært at adskille, men vi vil med sikkerhed opfatte fisk friskere, hvis det er pakket ind i blålige nuancer, end i pink.
Grim og pæn
Derimod er jeg meget, meget skeptisk mht definitionen; GRIM! For hvordan definerer man grim og pæn, og kan det virkelig besluttes kollektivt for hele verden? Eller besluttes for et kontingent seperat? Mon ikke der er forskelle på opfattelser imellem f.eks. alder, køn, kulturer? Mon nogen fra Australiens Aboriginals er blevet spurgt i denne undersøgelse? Jeg kan godt forestille mig, at de ikke har det fjerneste imod denne jordfarve, som de fleste nok vil klassificere som umbra. De bruger den nemlig i rig udstrækning i deres kunst, som farvemæssigt naturligvis er stærk inspireret af naturens farvepalette:
Taget ud af en sammenhæng
Desuden mener jeg ikke, at man kan vurdere en farve, taget ud af en sammenhæng. Et af programmets gæster, fagleder på KADK, Mathilde Aggebo, kommer ind på præcis samme spørgsmål og sammenligner – lige efter mit hoved – farven med en auditiv tone. En (grim/uharmonisk?) mørk, skæv tone kan netop være lige præcis den rigtige i en musikalsk sammenhæng, for at formidle den rette fortolkning og stemning, fortæller hun. Det må være farven brugt i en layoutmæssig sammenhæng (enten i selskab med andre farver, billedmotiver, typografi, komposition) der skal gøre udslaget. Og jeg må indrømme, at farven ikke fremstår speciel indbydende sammen med de store kødfulde fotos af ødelagte organer, som vist på pakkerne herunder. Men mon en lysegrøn havde gjort nogen forskel i denne sammenhæng?
Uæstetik og kedeligt design
Det er vanvittig relevant at forske i, hvordan den visuelle emballage kan hjælpe til, at færre har/får lyst til at ryge. Man skulle jo mene, at når en emballage kan få flere til at tro, at de pludselig holder af at ryge og oven i købet får et mere sexet image, så må emballagens grafiske effekter også kunne have nøjagtig den modsatte effekt? Visuelle virkemidler har stor magt, men jeg vil mene, at det er den magiske sammensætning af dem der kan effektuere magten og ikke de enkelte ingredienser.
Der har efterhånden været en del forskellige tiltag i forsøget på at gøre cigaretpakker uinteressante. I 2003 forbød EU at skrive Light og Mild på pakkerne og disse betegnelser blev derfor erstattet af farver, hvilket helt sikkert ikke skræmte forbrugerne væk. Derimod er anti-design måske vejen frem, og Irland, Storbritannien og Frankrig har netop implementeret et meget neutralt design i kedelige farver (?) og skrifttyper på alle deres cigaretpakker, og antidesigngrebet over dem alle: At gøre dem ens, så de hver især er en tynd kop te hvad det brandingsmæssige angår.
Nostalgi og elegance
Jeg slet ikke kan se, hvordan denne specifikke farve alene skal kunne få rygere til at væmmes. Personligt får jeg positive, nostalgiske associationer til cigarkasse og min morfar. Jeg kan tilmed se rigtig mange kvaliteter i den og vil med sikkerhed kunne få den til at lige en million i den rette sammenhæng og situation. The Guardian mener da også, at farven er særdeles trendy i moden, så hvis bare vi passer på vores kroppe (både ind- og udvortes), så kan vi vist uden problemer iføre os i rigelige mængder af den flotte, elegante Pantone 448 🙂