I en hel uge har jeg siddet aften efter aften på et hotelværelse i Aalborg, hvor netforbindelsen ikke var optimal. Der er ikke så meget andet at gøre end at tygge sine aggressioner ud med et bjerg af piratos og i øvrigt prøve at få det bedste ud af situationen. Og faktisk fik jeg lidt af en øjenåbner, mens jeg stirrede ind i computeren som tyggede sig igennem mine kommandoer.
Jeg var i gang med planlægning af undervisningsmateriale og googlede i den sammenhæng ordet “pige” som billeder. Men indtil de konkrete motiver blev synlige, var i stedet billedfelternes gennemsnitsfarve (præcis hvordan computeren kommer frem til den ved jeg ikke?) og dermed havde jeg en slags farvepalette over temaet, dannet af en googlesøgning (billedet tv). Paletten bestod ikke overraskende af en del pastelfarver men jeg studsede over, at der trods alt var så lidt lyserødt i kategorien. Jeg besluttede mig for at undersøge ordet “dreng”, og her var der ikke mange farver at se – en smule militær/fodbold-grøn kunne det blive til, men derudover bestod paletten udelukkende af sort og hvid (billede th).
Ikke overraskende havde ordet “kærlighed” en palette med en række varme farvenuancer, primært rød:
“Danmarks” palette blev næsten som et kubistisk landskab af grønne marker, blå himmel og vand og med lidt rødt og hvidt i toppen:
Mens ordet “sommer” domineres af gule nuancer (og en sverige-rød?):
Jeg undrede mig en kende over den brun-grå farvepalette for ordet “skole” . Der er tilsyneladende ikke meget frisk luft inden for denne kategori, snarere støvede bøger?
Til gengæld blev jeg begejstret for paletten over ordet “fremtiden”, som netop denne dag valgte at vise sig fra en optimistisk vinkel. Fremtiden tegner til at blive grøn med massere af frisk luft. Så skolebørnene har noget at se frem til 😉
(Jeg beklager kvaliteten af billederne, men håber at de trods dårligt lys, genspejling, mv. formidler pointen)
Genialt 🙂