Et jubilæum
For godt 6 år siden startede jeg denne blog op … og pludselig runder jeg i skrivende stund 300 indlæg. Det svarer i gennemsnit til et indlæg pr. arbejdsuge, og det er jeg på mange måder rigtig glad for. Som omvandrende trykkoger fyldt med indtryk og ideer, er jeg så taknemmelig for at have dette sted at sende det hele videre ud i verden. Det viser sig, at der oven i købet er en del, der læser hvad jeg har på hjertet og hjernen, sætter pris på det og engang imellem kommenterer, diskuterer eller giver en feedback i kommentarfeltet. Tak for alle kommentarer og ideer – og kom gerne med mange, mange flere. På denne jubilæumsdag byder jeg hermed op til dans og håber, at du vil være med, byde ind, diskutere, osv. de kommende 300 indlæg.
It’s time to dance
Jubilæet er en anledning, der kræver en fest af de helt store, og dette indlæg skal derfor handle om en streetart-kunstner, som jeg lærte at kende, da jeg i efteråret var med LDN i Berlin; Sobr byder nemlig op til dans overalt i gadebilledet med sit projekt; It’s time to dance. Projektet skiller sig ud ved sit enorme omfang, autencitet og ikke mindst originalitet og håndværk. Sobr’s paste-up’s – i størrelsesforhold 1:1 – er virkelige mennekser, der er fotograferet, mens de dansede intensivt. Den grafiske, gråtone-bearbejdning suppleres af farverig konfetti, der er kastet op på den dansende, mens værket og muren stadig var våd af lim – sommetider i selskab af gul-sort afskærmningstape, der er formet som rammer omkring den dansende.
Somme tider står blot en enkelt person og danser koncentreret, andre gange dannes der små grupper, men vi så også adskillige kæmpeværker med op til 10-20 dansende personer.
Sobr kommer vidt omkring, men jeg har desværre aldrig set hans dansende værker i København. Jeg tror derfor, at jeg vil ønske mig et sådan i jubilæumsgave, og jeg tager meget gerne med ham ud og sætter det op – for sikke en fest det må være!
It’s time to dance in Copenhagen – Sobr, please visit us 😉