I nærheden af min søns skole i Vanløse ligger Adventskirken, som jeg derfor ofte har cyklet forbi. Yderst på den røde murstenskirke hænger folkekirkens logo og kirkens navn som vist på billederne her:
Det er Jacob Jensen Design der har stået bag den grafiske udformning tilbage i 2012. På Folkekirkens hjemmeside kan man læse en del om tankerne og processen bag den visuelle identitet, og der er gjort mange gode tanker. Jeg vil ikke gå ind i en analyse af logoet her. Det er lavet bla med henblik på at vise mangfoldighed og det er kirken under alle omstændigheder her ved juletid. Desuden har det været meget diskuteret, hvilket ikke er overraskende, når det skal dække en meget bred befolkning og en institution med så uhåndgribelig aktivitet som tro.
“Logoet er meget robust med den altid anvendelige cirkelform, der gør, at det kan placeres hvor som helst uden at vække anstød” skriver Holger Dahl i sin anmeldelse af logoet på Kommunikationsforum. I en konklusion spørger han dog “Er udtrykket alligevel lidt for glat?”
Og netop denne udtalelse er interessant ift til logoets implementering som skilt. Kirkernes facader er den platform, hvor langt de fleste vil møde folkekirkens logo. Ikke mange besøger dens hjemmeside, får tilsendt materiale eller på anden vis ser logoet i brug. Det er i landskabet og i gadebilledet, hvor kirkerne er jævnt spredt ud, at logoet skal gøre sit allerbedste væsen af sig. Og hvilken udgave af logoet møder vi da? I ovenstående tilfælde møder vi en virkelig sørgelig og trist – ja virkelig knastør udgave; logoet er trykt på en plade så tynd og skrøbelig som en oblat (det tynde, runde alterbrød)
Løsningen viser ingen rummelighed og imødekommenhed blot afstumpet- og lukkethed. Løsningen er givetvis formet af en økonomisk begrænsning, idet der er knap 2500 folkekirker i Danmark. Det er en prioriteringsag hvordan budgettet til en visuel identitet skal fordeles, men ærgerligt hvis der er lagt mange ressourcer i processen og udformningen men ingen i implementeringen – især i dette tilfælde hvor befolkningens primære møde er skiltene på facaderne.
Kirkerne er af meget forskellig arkitektur – fra de hvidkalkede fra Middelalderen til glas- og cementkirker i dag – og skiltedesignet skal naturligvis tage hensyn til arkitekturen hos dem alle. Det er dog misforstået hvis hensynet udformes i kraft af slaphed – et design som blot er een stor undskyldning for sig selv. Tænk hvad f.eks. et varmt lys gennem logoets hvide felter kunne skabe af stemning, udtryk og symbolik. En perforeret plade, placeret på en rund kasse med dybde, så logoet får lidt afstand til muren. Ingen hårde slagskygger og en løsning der er holdbar, selvom lyset skulle gå ud. For så er skiltet ikke længere en tør, skæv oblat, der på ingen måde kan trække forbipasserende ind fra gaden, men en stolt, strålende medalje af høj værdi.
Kristeligt Dagblad skrev et år efter lancering, at kun hvert 10% af sognene dengang havde taget logoet i brug på deres hjemmesider og i sognebladene. Der står desværre ikke noget om skilte på facaderne. Jeg vil selv lægge mærke til det når jeg kommer forbi en kirke.