I en årrække er jeg stødt på mange både spændende men også meget pudsige visuelle trends … Nogle har jeg harceleret en hel del over, blandt andet tekst der er placeret på overgangen til et billedfelt, en trend der har bidt sig særdeles godt fast. Andre har inspireret og glædet mig, som den flittige brug af håndskrevne og patinerede bogstaver. Hvad enten man bryder sig om dem eller ej, har ovenstående to eksempler “uhøjtidelighed” som fælles tema. Og det er en trend der dyrkes mere og mere.
En uhøjtidelig trend
Uhøjtideligheden dyrkes bla. af professionelle fotografer, der bevidst sætter en ubehjælpsom, dårlig belysning op, så der dannes både hårde slagskygger og højlys på modellen … hvis altså ikke der bare bruges fotos taget af uprofessionelle fotografer med deres smartphones.
Uhøjtideligheden dyrkes i farveholdninger med ofte hidsige rgb-farver og dublerede 80’er-skygger bag nonchalant kursiverede Helvetica-bogstaver (som vi bla har set det i den populære ungdomsserie SKAM) … alle tegn der tilbage i min uddannelsestid og ved starten af min karriere var tydelige tegn på, at den såkaldte kreative sjæl bag layoutet var håbløs uprofessionel og stilløs: Powerpoint-layout!
Uhøjtideligheden dukker også op i legende lag-på-lag-layouts med brug af forskellige mønstre (eller dele af andre fotos) og farver som rammer – en trend jeg så år tilbage som vejleder på Designskolen, når de unge mennekser eksperimenterede i det uhøjtidelige og derfor højtagtede medie; zines, men som nu er nået ud i gadebilledet:
Mere vil have mere
Det selvgjorte, eksperimenterende og uhøjtidelige er blevet mainstream … og derfor skruer de unge nyskabere op for intensiviteten. Det uhøjtidelige kan f.eks. ligge i at skuespillerne ikke er skuespillere og at de castes via Instagram. Seneste skud på stammen er den meget anmelderroste dokumentarfilm Team Hurricane af instruktør Annika Berg som har lavet en lille filmperle, der er en sand visuel eksplosion. Den skal ses – kan næsten ikke beskrives i ord, da den er så heftig en glitrende, psykedelisk cocktail, der bla. består af stærke, skrigende rgb-farver og komplekse mønstre, diverse effekter og hurtige klip i bedste klippe-klistre-collagestil, med bla. gifanimationer og smartphoneoptagelser, og en masse andet visuelt, lækkert lir. Annika Berg kalder stilen for “punk chick flick” – et ord der i sig selv er så sammensat, sjovt, skarpt og kringlet at jeg kan se stilen for mig, omend “chick flick” egentlig blot er et slang-ord for en sød-suppe-tøse-film. Så ordet punk – forestiller jeg mig – gør genren til en mere fanden-i-voldsk-han/hun/hen-film …
Herunder en collage med repræsentative skærmbilleder fra filmen der viser bredden i det visuelle udtryk:
Team Hurricane rammer muligvis de unge lige på kornet – det ved de unge bedst selv. Men den kan med sikkerhed inspirere til visuelle universer, der dels skal afprøves dels udfordres og udvikles til mere, flere og nyere udtryk. Nedenstående skærmbilleder stammer fra en lille 1-minuts-film “Følelser” (her link til YouTube) som min 18-årige datter og hendes veninde har lavet med inspiration i ovennævnte. De har selv castet, stylet, filmet, klippet og oven i købet også selv komponeret lydsiden af filmen. Jeg er i næsegrus beundring over resultatet som er gennemsyret af initiativ, vilje og kvalitet. De to unge piger har formået at analysere sig frem til nogle af de vigtige visuelle brikker, der danner netop denne punk chick flick-cocktail. Også denne film skal ses, da bevægelser, klip og lyd er væsentlig for helhedsoplevelsen.
En udfordring
Det er ingen sag at inspirere på tværs af medier. Filmmediet låner af trykmediet og omvendt. Men spændt er jeg på at følge udviklingen i de nye, ekstreme, visuelle udtryk, og lige så spændt er jeg på, hvordan det lykkes at file dem til, så de kan begå sig ude blandt den almene befolkning. Og ikke mindst om jeg selv kan lære at bruge dem på en konstruktiv måde der matcher mit og mine kunders behov. Jeg vil straks begynde at øve mig 🙂