Waw … så super enkel en ide, på grænsen til det arrogante. Disse plancher er systematisk komponeret over reglen, at alle delene fra det adskilte objekt skal bruges i kompositionen. Efter min mening er planchen med den gule græsslåmaskine den mest vellykkede. Dels gør den brug af størrelseskontrasten, hvilket gavner de enkelte dele indbyrdes, dels forholder delene sig skulpturelt til hinanden. Og vigtigst af alt, går puslespillet op, så rammen om den samlede helhed danner et skarpt rektangel i modsætning til de to øverste plancher. Her er der virkelig tale om en udvidet udgave af mine egne affaldskompositioner.
Se flere plancher samt en lille film på Todd Mclellan’s website (og vælg “New York” i menuen tv.)
Skæg ide. Jeg har set samme idé (måske inspireret af ham her) brugt som et journalistisk magasinelement i det nu desværre lukkede magasin “Culturel”. Her lavede man et visuelt opslag, hvor man skilte alle mulige klassikere (fra mad til arkitektur) ad i enkeltkomponenter – fx Stjerneskuddet (den legendariske mad med fiskefilet), en designerstol, Jaco-form-skoen. Det virker virkelig fedt, fordi man pludselig ser en meget velkendt ting på en helt anden måde 🙂
Det er nemlig lige det man gør. I denne sammenhæng er det måske mest illustrativt. Men dette systematiske overblik kan man bruge i mange sammenhænge. Fra samling af IKEA-møbler til madlavningen (jeg selv forsøger altid at forberede mig i ren tv-køkkenstil så alle ingredienser er fremme på bordet og hvis muligt også målt op!). Du skriver at man pludselig ser en velkendt ting på en helt anden måde. Det er jeg RIGTIG glad for at høre. For denne tilgang, kaldet dekomposition, har jeg undervist en hel del i da det også er et fantastisk redskab i layoutsammenhænge. Det vil jeg med sikkerhed komme tilbage til i et andet blog-indlæg 😉