Collageteknik er et håndværk i sig selv. At sammensætte så enkle elementer som muligt og alligevel opnå en stærk effekt.

Det er med stor overbevisning lykkes for Anja Vang Kragh, som udover kostumer har lavet denne illustration til Nikolaj Cederholms teater-koncert “Mozart” på Betty Nansen Teatret.

Det splittede ansigt, dels bestående af et nydeligt pudderhårs-ansigt i sarte rosa farver og et råt sort/hvidt punk/heavy (?)-ansigt, er grotesk forvrænget i det voldsomme kontrastfulde møde. Det er fantastisk godt set og sætter følelser igang, hvad enten det er positiv overraskelse eller forvirret væmmelse.

På trods af at vinkler og proportioner ikke passer de to stykker imellem, er ansigtet bestående af de to collagedele helstøbt. Det kan der være 2 grunde til:

Dels er der en dominerende linje, der forbinder de to ukurente ansigsdele. Den går fra den buede næseryg på farvebilledet og direkte ned i den buede linje ved det markerede kindben på det sort/hvide foto.

Dels er der gjort brug af effekten; for-, mellem- og baggrund. Krøllerne på farvebilledets paryk “er lagt ovenpå” det sort/hvide foto, mens hagen på det sort/hvide foro ligger ovenpå den rødklædte skulder. Krøllerne er forrest i forgrunden, det sort/hvide foto i mellemgrunden og skulderpartiet i baggrunden. Det egentlig utilpassede sort/hvide udklip bliver dermed integrerert.

For min skyld kan guitaren godt udelades. Ansigtet fortæller til fulde historien …

Anja Vang Kragh collage

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.