Må jeg her præsentere min nye ynglingskunstner, den japanske unge kvinde: Kumi Yamashita. Jeg har i et tidligere blogindlæg skrevet om en anden japansk skyggekunstner, Shigeo Fukuda. Trods det sammenfaldende tema har skulpturerne meget forskellige udtryk.

Det er simpelthen arbejder der gør målløs. Jeg har valgt her at vise en række helt igennem smukke og finurlige skygge-billeder, men hun laver også især portrætter af bla. aftryk fra f.eks. fodspor (i stil med et portræt, jeg engang har lavet med et annulleret-stempel) samt animerede portrætskulpturer, portrætter “tegnet” med søm og sytråd, mm. (se disse og mange flere teknikker i videoklip nederst på siden).

Nedenstående eksempler viser dels 4 meget enkle papir- og træskulpturer med skygge mod hhv. venstre, højre, opad og nedad. Skyggens forandring fra skarp til diffus gør skyggerne meget levende. Afslutningsvis har jeg valgt en mere kompliceret skulptur udformet af tredimentionel typografi, hvilket er et gennemgående tema i mange af hendes skulpturer:

 

Har disse skulpturer vakt din interesse eller er du nærmere nysgerrig efter at få en forklaring, er herunder et udklip fra en japansk tv-underholdnings-program-serie, her om Kumi Yamashita, hvor de går tæt på teknikker, processer, viser forskellige vikler på skulpturerne, mm. Det er fantastisk!

(Jeg skal dog advare om at selve programmet er temmelig anderledes i lyd, billeder, mm. end vi er vant til fra skandinavisk tv. Prøv  at ignorere det eller tag det med som en oplevelse … dog kan man med fordel godt springe introen over og starte ved tiden 00:44. Det er 10 minutters indsigt i en fantastisk skyggeverden. God fornøjelse:

 

 

 

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.