Bøger:
I 2019 udgav jeg bogen “Se dig for – 100 hverdagsmotiver” som henvender sig til en meget bred målgruppe – den er nemlig relevant for alle 🙂 Siden udgivelsen formidler jeg budskabet om at betragte hverdags motivrigdom via Instagram, Facebook, podcast, udstillinger, foredrag, osv. og forsøger at samle alle aktiviteter på hjemmesiden sedigfor.dk.
I min tid som ansat på Den Grafiske Højskole (nu Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) underviste jeg bla. i fag som Grafisk Design, Formlære og Tegning & visualisering. Jeg savnede litteratur, der gik i dybden med nødvendigheden af at bruge kontraster, og skrev derfor fagbogen: “Kontraster – Om brug af variation i grafiske løsninger“. Bogen kommer ind på bla. form-, størrelses-, mængde-, placerings- og stilkontrast. Den beskriver paradokset “harmoni”, introducerer læseren til musik og rytme i layoutet og meget mere. Er udgivet på Grafisk Litteratur, 2006 (udsolgt). Udvalgte anmeldelser:
“Kan du lide en udfordring til dine faglige vanetanker, og tror på, at man skal lære så længe man vil være med – så god fornøjelse …”
Artikler og anmeldelser:
I 2019 skrev jeg kronikken “Designer – du er ikke længere kandidat” i Politiken.
Jeg har desuden skrevet en række artikler om levende layouts, visuel musik og dekomposition, i bla. flg. fagtidsskrifter: Cap&Design, enter og agi. De seneste år har jeg desuden skrevet artikler med anmelderbriller på til kommunikationsbranchen på branche-sitet K-forum. Artiklerne er at finde under min profil: KommunikationsForum.
Blog:
Blog-mediet har vist sig at passe rigtig godt til mit store formidlingsbehov og siden min egen blog, En visuel synsvinkel, startede op, er det blevet til flere hundrede indlæg fordelt på kategorier der måde formidler inspiration og trends i tiden, undervisningsfif, anmeldelser, mm.
Designguides:
En helt særlig skriftlig desciplin er designguides, der kort og meget præcist skal guide i at bruge en visuelle identitet på bedst mulig vis. Jeg har udviklet mange designguides gennem tiden – også på visuelle identiteter, hvis formgivning jeg ikke selv har været involveret i men efterfølgende har sat i system og formidlet.