Jeg vil gerne præsentere en vidunderlig og genial løsning på en visuel identitet, en skoleopgave udviklet af to unge grafisk designstuderende, Daniel Brox Nordmo og Kristine Gulhein, fra Westerdals School of Communication i Norge.
Opgaven lød på at re-brande linjen for Fashion & Production på HiOA; Olso and Akershus University College. Løsningen er blevet en dynamisk visuel identitet som tager udgangspunkt i et grid baseret på 25 prikker. Ud fra disse prikker kan tegnes eller syes linjer, som i et utal af kombinationer danner forskellige mønstre. Løsningen er helt igennem vellykket og ideen så fabelagtig, fordi mode er i konstant udvikling og dermed ikke kan fanges i eet billede.
Læs og se mere her på de unge studerendes Behance-profil …
Hvis du vil vide mere om dynamiske visuelle identiteter, kan jeg varmt anbefale at læse Stig Møller Hansen’s artikel Det kloge logo med 7 bud hvor forskelligt det kan gribes an … og ikke mindst Svante Lindeburg’s supplerende kommentar til denne.