Forestil dig et briefingmøde mellem en designer og en kunde. Kunden skal bruge et dyr og briefer designeren om sit behov. Designeren spørger ind til opgaven, behovet, rammerne, osv. og da mødet slutter, har de i fællesskab fået konkretiseret opgaven til at skulle omfatte følgende:
- Dyret skal kunne leve, hvor det er meget koldt
- Den skal leve på landjorden men også trives godt i vand
- Den skal være meget stærkt
- Den skal kunne bevæge sig hurtigt
- Det skal være et rovdyr
Designeren arbejder grundigt på udviklingen af et dyr, der som minimum imødekommer ovenstående krav, og kan tilfreds præsentere sit bud for kunden. Han kalder sit design for en isbjørn og har visualiseret den således:
Designeren argumenterer bla. følgende:
- Da dyret skal kunne leve, hvor det er meget koldt, har isbjørnen derfor fået en kraftig pels, der isolerer rigtig godt. Huden nedenunder er dog helt sort, så den optager varmen ekstra godt, og under huden er et kraftigt fedtlag. Der kan derfor være en temperaturforskel på op til 69° mellem isbjørnens skind og omgivelserne.
- Designeren formoede desuden, at der nok var en del is og sne, hvor dyret skulle leve, og har derfor valgt, at pelsen skulle være overvejende hvid, så isbjørnen lettere kan camouflere sig i landskabet. Poterne er desuden gjort meget kraftige, så de fungerer som snesko og kan holde sin tunge krop over sneen. Da det var et krav, at den kunne svømme, er dens pels derfor vandafvisende.
- Isbjørnen er blevet en fortrindelig svømmer; Den bruger forbenene til at padle med og bagbenene som ror. Dens hals er længere end andre bjørnearter, hvilket hjælper den til at komme hurtigt frem i vandet.
- Isbjørnen er verdens største landlevende rovdyr. Den kan blive cirka 2,8 meter lang, veje op til 500 kg og er dermed enorm stærk. Den slår en sæl ihjel ved blot at daske til den med forpoten.
- Den har spidse kløer og store hjørnetænder. Den kan bla. spise både fisk, sæler, unge hvalrosser, hvidhajer, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle ja faktisk næsten en hvilken som helst kilde til kød. Den kan desuden lugte mad på 20 km afstand.
- Isbjørnen kan bevæge sig hurtigt: Op til 55 km i timen på landjorden. Den kan desuden svømme op til 160 km uden hvile og dykker i øvrigt fortrindeligt.
Kunden er umiddelbart glad og tilfreds for dette oplæg. Han synes dog, at isbjørnen er en smule kedelig at se på. Kunne den ikke få lidt farve eller et mønster?
Designeren overvejer for og imod. En farve er er udelukket, idet det er et meget stort dyr som skal leve i et stort åbent landskab. Det vil være alt for synligt med farver af enhver slags:
For at imødegå kundens ønske, kommer han derfor tilbage med et oplæg på en isbjørn, hvis pels har et gråt mønster, inspireret af isflagernes form. Der er andre dyr, bla. sælen, der har et mønster i grå nuancer, og det kan på mange måder forsvares og dens mange kvaliteter er bevaret. Fint kompromis, måske ovenikøbet et godt input til designprocessen:
Kunden er begejstret for løsningen … han synes dog stadig, at isbjørnens form er temmelig tung i det, trods han er forvisset om, at isbjørnen på ingen måde er klodset. Mon ikke dens hals kunne blive længere? Det kunne måske blot gøre den til en endnu bedre svømmer, ræsonnerer han. Designeren begynder at blive en kende fortvivlet, for selvfølgelig kan dens hals blive længere … alt kan jo lade sig gøre … og ja, han brugte jo selv halsens længe som argumentation for isbjørnens gode svømmeegenskaber. Desuden er en lang hals smuk, men den skal jo passe til proportionerne på resten af isbjørnen. Desuden vil en længere hals skabe en del ulemper ifh til de krav var afklaret ved briefingmødet.
Kunden er derimod meget begejstret og vil derfor meget gerne se et bud, hvor isbjørnen også har smallere og længere ben …
Jeg behøver vist ikke at gå videre … min pointe er, at kunden måske ubevidst ønsker sig et dyr, der ligner et, han engang så på en rejse til savannen. Og at naturligvis på ingen måde kan matche de krav, dette nye dyr skal opfylde.
Og hvorfor i alverden dog lave denne surrealistiske, skøre allegori? Det gør jeg, fordi det er en virkelighed, som designeren ofte sidder i. Kunden bestiller en brochure med et specifikt budskab til en given målgruppe, distributionsforholdene er på plads, de økonomiske rammer ligeså, osv. Den professionelle designer løser opgaven, så den imødekommer alle krav og mere til, men kommer ofte i en situation, at “den kreative kunde” har en ubevidst skjult agenda (konen elsker striber, han selv er vild med blå) eller har en naiv opfattelse af, at der altid skal et foto på af folk der smiler, logoet være så stort som muligt, osv.
Kender du typen eller ER du mon typen? Læs kommunikationschef Holger Dahl’s artikel om “7 kundetyper, der smadrer dit gode arbejde”: Kunden fra helvede Mon ikke du kan nikke genkendende til een eller flere af disse typer?