Det er forår, det er istid og dermed også oplagt at få formidlet et helt specifikt emne, som har naget mig, hver gang jeg har spist Hansens Is. Mon du kan gætte, hvad det er for et emne, ved at kigge nærmere på Hanses Is’s flødesvungne retro-logo herunder?
I Hansens Is‘ ellers meget gennemarbejdede, konsekvente og knivskarpe visuelle identitet, med logoet som syltetøj på toppen af iskagen, er der efter min mening sket en lille men iøjenfaldende overspringshandling. I ordet Hansens er de to s’er meget dominerende grundet den opmærksomhedskrævende form, hvis sløjfe titter op over bogstavernes x-højde og desuden har god plads omkring sig. Da typograferingen af ordet Hansens giver associationer til håndskrift, bliver det meget iøjenfaldende, at de to s’er er nøjagtig ens. De neutrale n’er er også ens, hvilket ikke betyder noget, fordi de netop er neutrale, men at de karakterfulde s’er er ens, er derimod mærkværdigt. Her kunne jeg godt ønske mig, at en lille bearbejdning af det ene af s’erne var prioriteret (størrelse, hældning, det negative rum, andet).
Nogen vil måske mene, at nøjagtig det samme gør sig gældende i et andet særdeles kendt og formentlig temmelig godt og effektivt logo?:
Her er de to 0’er og de to a’er ligeledes nøjagtig ens, trods det håndskrevede helhedsudtryk. Der er dog stor forskel på opfattelsen af de to logoers gentagelser, for i dette tilfælde er der en masse liv, i form af svungne kurver og ord i to niveauer, der fanger opmærksomheden, og som derfor kræver ro og ensartethed, hvor det er muligt.
Kellogg’s logo skal ligeledes opfattes som håndskrevet, og fordi det indeholder dobbelt-l og -g, er det især nødvendigt at differentiere en smule. L’erne er ens, men blot ændret lidt i størrelsen mens der er arbejdet lidt mere på detaljerne i g’erne.
Hvor meget der skal ændres på en fordefineret skriveskrift, er en vurdering ifh til bla. form og placering. Nedenstående logo fra Kön & Mön er et interessant eksempel. Igen er n’erne nøjagtig ens, men de står så langt fra hinanden, at det ikke er iøjenfaldende. De to karakteristiske ö’er har fået umlaut fremhævet og differentieret meget. Men ser man efter, er formen på selve o’ernes form nøjagtig ens. Når man ser på dette logo er man overbevidst om, at det er håndskrevet som efter hensigten.
En underkategori til selve logoet er dets eventuelle tagline/payoff. Et sådan får ofte en håndskrevet karakter, i forsøget på at skabe lidt liv og spontanitet – et uformelt touch – omkring et statisk logo. I denne sammenhæng er den ægte håndskrevede karakter endnu mere vigtig, idet det ikke har den formelle rolle som logoet, der skal kunne fungere ALLE steder, og som derfor kræver en vis stramhed, men er et supplement, hvor det giver mening at bruge det. Chr. Hansens bud på et håndskrevet payoff fremstår med sine helt ens dobbelt-o’er som en maskinel håndskrift, mens Field’s payoff derimod er troværdigt som håndskrift.
I kampagnen for festivalen Science in the city, er en håndskrift valgt som det gennemgående element i alt materiale. Denne håndskrift er meget overbevisende og ægte, men ryger desværre lige i fælden, når der flere steder bliver brugt bogstavrim som her; Tasty Trash med tydeligt ens begyndelses-T’er:
Lad nu det håndskrevede image få den opmærksomhed det kræver. Det kan let fremstå uægte og i dårlig kvalitet hvis der ikke bliver taget højde for de kvaliteter håndskrift indeholder.