Så fik jeg endnu engang mulighed for at gennemføre en byvandring med visuelle briller. Denne gang under den årlige festival Nørrebro 48 timer og denne gang med et lidt ændret fokus. De tidligere byvandringer har primært været arrangeret for grafikere mens denne var åben for alle med lyst til at gå på opdagelse. Og sikke meget vi fandt på vores 2,5 timer lange vandring på Nørrebro. Vi gav os selv opgaver, som at finde gode bud til hashtagget “i see faces”: #iseefaces , finde skægge kontraster og sammensmeltninger i mødet mellem byens forskelligartede inventar, finde hjerter i nedtrådt tyggegummi og afskallet maling, finde værker af streetart-kunstnere som bla. Softhappiness/Blød Lykke’s korsstingsbroderier, Kissmama’s herlige figurer, Beads’ og Kit Kjoelhedes små perleplader samt Zusa’s imponerende værker, hvoraf et af fundende var dette store, flotte eksemplar:
Nørrebro er jo et slaraffenland, hvis man har hang til visuelle oplevelser, og der kom konstant begejstrede udbrud fra deltagerne. Men da vi kom forbi denne, lille skulptur, ville begejstringen ingen ende tage … Den unge pige, som skiltet fortæller er i færd med at tyde runer, har fået et par flasker af en venlig forbipasserende, men det ser mildest talt ud, som om hun har fået sig en ordentlig gang tømmermænd, den stakkel.
Det var en stor fornøjelse at fercilitere denne byvandring. Nu ved jeg at byvandringer som mine også er yderst relevante for andre end grafikere med fokus på seriffer på typografier, o.lign.