Indsigt i processen bag udvikling af jubilæumslogo

Alle tegn i sol og måne fortalte mig, at jeg skulle lægge en stor portion engagement i at involvere mig i udviklingen af Christianshavns 400 års jubilæumslogo …
4 er mit yndlingstal, C det første bogstav i mit navn, jeg elsker historie, elsker Christianshavn, jubilæer er en herlig og festlig anledning at beskæftige sig med, en tidsbegrænset anledning der dermed åbner op for alternative, kreative muligheder, en løsning der bør involvere, integrere, osv, osv …
Desværre skulle det ikke være mit logoforslag, der blev valgt, men derimod nedenstående versioner, som gennem hele 2018 kan ses i diverse sammenhænge ifm. arrangementer på Christianshavn:

Dette indlæg vil ikke kommentere på det valgte logo herover. Jeg har derimod besluttet mig for, at den allerede udførte del af logo- og koncept-processen ikke skal være forgæves, og derfor vise dele af den frem her. Du vil få lidt indsigt i, hvordan en sådan proces kan se ud, dels til inspiration dels for at give en idé om omfanget. Følgende eksempler er udvalgte nedslag, der dels har været relevante for udviklingen af løsningen, men som også har været en del af præsentationen for kunden for at orientere om diverse overvejelser, muligheder, begrænsninger, mv. “Indsigt skaber forståelse” er nemlig mit motto … og det har jeg for det meste gode erfaringer med 😉

 

Research

Researchfasen er et forsøg på at komme 360 grader rundt om et emne, for at blive klædt på til at skabe noget til/om/for det. Denne fase er en svær balancegang omfangsmæssigt, for man skal af gode grunde ikke blive ekspert inden for området, blot have den fornødne indsigt. Forestil dig at du aldrig har været i cirkus og ej heller nogensinde får råd til at komme der, men er så draget af det store, flotte telt fyldt med spændende oplevelser, at du løfter lidt op i teltdugens kant hist og her. Du får dermed adgang til lidt af cirkusstemningen; duftene, lydene, små glimt af kostumer, dyr, instrumenter, osv. og dermed en rigtig god fornemmelse af, hvad det vil sige at være i cirkus uden nogensinde at have været der sådan rigtigt.

Research kan være i oplevelser, ord, billeder (fysiske eller på nethinden), materialer, osv.– alt efter hvad der er relevant for det specifikke emne og vinkel. I mange tilfælde vil kunden være den største ekspert i sin egen virksomhed/organisation/produkt og første del af researchen indtræffer derfor typisk ved briefet – også i denne case, hvor jeg bla. fik en masse ny viden om Christianshavns relation til Grønland og Norden og vi kom igennem både historien og nutiden via. personer, skulpturer, Grønlands Repræsentation, Den grønlandske handelsplan, Grønlandsk rejsebureau, Arktisk Institut, Nordatlantens Brygge, Tranhuset, Noma, osv.

Nogle af nedenstående sorterede og kategoriserede research-vinkler stammer fra Christianshavn overordnet mens andre er af mere faglig/grafisk art. Ved at få dem synliggjort og sat i system, kan de dels inspirere men har også den anden, vigtige funktion, nemlig at minde om hvilke former og farver det vil være uhensigtsmæssigt at bruge, og derfor skal undgåes i en videre proces.

 

Christianshavns mange vinkler

Det giver naturligvis mening at researche på, hvordan andre jubilæumslogoer er grebet an, dels for at blive inspireret form,- og idémæssigt, dels for at sikre, at jeg ikke laver en løsning for tæt på en eksisterende. Det er både vigtigt at være original og differentiere sig, men også at få formidlet sit budskab. Herunder er eksempler på en række skriftbilleder med forskellige tilgange: en smuk/sjov/legende placering af tekst og tal, med brug af identitetstypografi og/eller logoer, med skriftbilleder der inkluderer et billede, med skrift der ER billedet, med både skrift og billede, osv. Samt desuden et eksempel på et par løsninger fra 2017, der begge har 100 års jubilæum og som desværre ligger temmelig tæt op af hinanden:

 

Det er desuden særdeles relevant at gennemgå allerede eksisterende logoer, typografi, farver og andre grafiske udtryk i det miljø, som logoet skal fungere i – i dette tilfælde i Christianshavn-regi. Der må ikke opstod misforståelser eller utilsigtede associerende alliancer medmindre det er tilsigtet. F.eks. vil en rød/gul løsning måske lede opmærksomhed hen på Christiania eller en stencil-typografering i versaler hen på det ikoniske beboerhus. Herunder er et lille udpluk fra/om Christianshavn både fra i dag og bagud i tiden:

 

Hvis man går en tur, hvad kendetegner så et område? Her er der flere vinkler, bla. den arkitektoniske. Stilmæssigt er de små bindingsværkshuses form og farvepalette oplagte at have fokus på, da de fylder en del i området. Af konkrete, arkitektoniske bygningsværker skal som minimum nævnes Lagkagehuset på torvet, Vor Frelser Kirke og Operaen.

 

Også byrummet på gadeplan, byrumsinventar som f.eks. broer, skulpturer, kanalens både og skibe, osv. er relevante at have med i sin visuelle research af dette område:

 

Desuden diverse spor fra mennesker, vind og vejr, og mindre detaljer, som enten har en symbolik eller danner associationer:

 

Hele voldanlægget, både funktionelt (historisk og i dag) samt formmæssigt er både interessant og meget relevante at have med i overvejelserne:

 

… samt diverse byporte (ligeledes både historisk og i dag), hvilken symbolik de har haft og har. Porte kan f.eks. både lukkes (beskyttelse, ejerskab, identitetsdyrkelse) og danne en tydelig ramme for imødekommenhed.

 

Christianshavn har haft sit eget byvåben, da det blev en selvstændig købsstad i midten af 1600-tallet. Kunne dette mon bruges i det videre forløb?

 

Og overalt på Christianshavn ses Christian d. 4.’s karakteristiske monogram med 4-tallet inde i C’et. Dels er det et kontrastfuldt møde mellem en stram og en organisk form, dels er det værd at bemærke, at både C’et og 4-tallet varierer i formen og altså ikke er et statisk monogram. En observation der måske kan bruges konstruktivt i denne sammenhæng?

 

 

Analyser og skitser

Efter en grundig researchfase skal der analyseres og drages sammenligninger, paralleller, kombinationer og konklusioner på kryds og tværs af materialet og den viden, der er samlet ind.

Tydeligt var det, at Christianshavn er meget kontrastrig; Fortid/nutid, business/lediggang, diversitet i arkitekturen (fra bindingsværk til Opera), stor/lille, land/vand, gammelt/nyt, fattig/rig … Christianshavn er desuden lig med åbenhed, sammenhængskraft, dynamik, bevægelse …

 

Skitseprocessen bestod bla. i en lang række hurtige og temmelig identitetsløse placerings- og størrelsskitser ved sammensætning af C og 4. Inde, ude, for, bag, oppe, nede, osv. Gav det mening at lade sig inspirere af Christian d 4. monogram når nu C og 4 også er i Christianshavn og 400?

 

Også forskellige typografier som C og 4 kunne stå i blev afprøvet, hvis det var denne retning, som processen førte i; Grotesk eller serif? Spids eller rund? Stram eller personlig/kreativ/rå? Spinkel eller voluminøs? Stilreference f.eks. avantgarde eller neutral form? Lukket eller åben? Konkret eller abstraktion?

 

Efter en længere skitseperiode, hvor diverse mere eller mindre interessante løsninger dukkede frem på papiret og skærmen (løsninger både med og uden C og 4 som hovedaktører), opstod nogle sammenfald mellem researchmaterialet, analysen og skitserne, som var værd at vise lidt mere interesse og prøve af i forskellige sammenhænge:

 

 

Et koncept tager form

Undervejs i forløbet blev det desuden klart for mig, at ligemeget hvilket logo jeg måtte komme frem til, ville det aldrig kunne repræsentere og omfavne Christianshavn, hvis ikke det fik lov at leve, være dynamisk, i bevægelse, fleksibelt og ikke mindst uhøjtideligt. Logoet skulle vise diversitet og kunne tåle nogle knubs, hvilket ville være svært at imødekomme med et statisk logo. Et logo-koncept som nedenstående eksempler gør logoerne levende ved enten at ændre form eller indhold :

 

Jeg udarbejdede følgende oplæg til en logoserie bestående af 4+4 filer med udgangspunkt i samme, genkendelige og robuste grundform. Pakken indeholdt både konkrete og abstrakte varianter, både sort/hvide, grafiske og vektoriserede varianter (bølge=hav/havn, dunhammere=sø/vold, mælkebøtter=natur og malerstrøg= by/spor fra mennesker) samt farvede, pixillerede varianter (bølge=vand, græs=land, grafitti=nutid, mur=historie gul):

 

Det legende og uhøjtidelige logo-koncept skulle desuden lægge op til ejerskab og stor kreativitet hos christianshavnerne. Jubilæumslogoet skulle ud og møde virkeligheden og gerne blive allemandseje og christianshavnerne måtte hellere end gerne lave deres egen version ved hjælp af f.eks. udstansning (så bydelen blev oplevet igennem C’et), ved tegning, farvelægning, osv. Udover at blive brugt helt konkret til f.eks. plakater/klistermærker/annoncer kunne det bruges aktivt i konkurrencer med f.eks. hashtag på de sociale medier, i filmmediet eller til små animerede gif-filer med f.eks. bølgens bevægelse.
Når man lægger op til fortolkning og kreativitet, er det også svært at styre udviklingen så man må være forberedt på versioner af C’et som mere eller mindre tiltalende udgaver, herunder et eksempel med en hashklump – hvilket man må betragte som en positiv udvikling.

Hvad der skal stå i logoteksten, hvordan den skal typograferes og ikke mindst placeres er et helt kapitel for sig. Det er oplagt at lave forskellige versioner der imødekommer forskellige layoutsituationer (f.eks. om der er behov for et logo i et aflangt, horisontalt format eller i et mere kvadratisk format) samt mulighed for brug af et logo både i stort og småt format.

 

I designfaget er der en del bolde at junglere med, og hvorvidt det er f.eks. æstetik, håndværk, originalitet, kommunikation og formidling eller problemløsning der skal være afgørende for faget eller vægte mest, bliver aktivt diskuteret. Når en løsning kommer ud af designboblen og skal fungere i det virkelige liv er der endnu flere (og andre) meninger og konklusioner. Det er super spændende. Så kom meget gerne med din mening til oplægget eller processen her eller diskussionen i det hele taget.