I det tidlige forår udskrev Amager Bio og Tuborg en konkurence om at udsmykke en gavl i krydset mellem Englandsvej og Sundholmsvej på Amager – og da jeg både er svært begejstret for gavludsmykninger generelt og holdt meget af netop den præmis, at udsmykningen skulle forholde sig til den pågældende lokation, besluttede jeg mig for at udarbejde et forslag.

Da jeg stod og studerede gavlen en hverdag ved frokosttid, blev jeg optaget af den store mængde forbipasserende trafik gennem krydset, og jeg begyndte at notere bevægelserne som blev en slags dynamiske hverdagensrytmer …

Forenklet hverdagspoesi

At det er livet ved netop denne gavl, der danner rytmer, variation, dynamik – systemer med plads til improvisation – passede perfekt med Amager Bio og Tuborg som afsendere. Jeg besluttede mig for også at registrere variationen i trafikken, så biler, lastbiler, busser, cyklister, fodgængere (vokse og børn), barnevogne, rolatorer, mm. fik hver sin en farve og spor (streg, prikker, stiplede linjer, osv) og dette helt tilfældige nedslag over et par minutter, kom til at danne billedet.

Mens jeg stod og noterede, var der en bil der lavede en uvending, og en cyklist der kørte mod kørselsretningen og op på fortorvet … mon denne adfærd afspejler beboere/gennemkørende i netop dette område? Eller måske det blot var for at give mig lidt sjovt at arbejde med? Der skal nok mere end et par minutter til for at lave en dybere antropologisk konklusion men herligt blev det i den endelige visualisering, at nogle linjer bryder monotonien 🙂

Perspektiver ved brug af illustrationen

I konkurrencebetingelserne stod også var det også fremhævet, at illustrationen skulle kunne bruges som udsnit i forskellige sammenhænge, og her har denne illustrations grafiske linjer en stor fordel idet de er letgengendelige. Linjerne kan desuden animeres til brug på f.eks. de sociale medier, så retninger og dynamik forstærkes:

Der er i den grad storytelling forbundet med illustrationen – beboere og de forbipasserende har selv været med til at skabe den, hvilket vil kunne give et stærkt ejerskab.
Måske kunne notationen/”partituret” oven i købet blive spillet? Bussen (den tykke gule streg)= en trompet, fodgængere voksne/børn (de prikkede linjer)=violiner og dem med rolatorer (de røde stoplede linjer)=brash?

Og vinderen blev …

Det skulle imidlertid ikke blive mig, der fik æren af at få malet denne kæmpe gavl. Vinderen blev den danske grafiske designer og illustrator Matilde Digman som med nedenstående flotte illustration vandt over de 200 andre forslag. Du kan læse mere om juryens bedømmelse her. Jeg glæder mig meget til at se gavlen færdig til efteråret.

En samling af alle flotte løsninger

Det vil være meget spændende at se andre af de mange, indsendte løsninger, så har du fundet en sådan på nettet, eller selv har lavet een, så sæt gerne et link ind i kommentarfeltet herunder 🙂

Og er du interesseret i at få et overblik over de mange gavludsmykninger i København, er her en fantastisk samling kategoriseret under de forskellige bydele.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.