Corona har spændt ben for mange mennesker og initiativer siden foråret. Men der er en talemåde der lyder; ”Intet er så galt, at det ikke er godt for noget”, og det viste sig at blive tilfældet i denne lille historie.
Statens Kunstfond havde i kølvandet af de første chokbølger efter nedlukningen åbnet op for en pulje, hvis formål var at hjælpe kunstnere og designere med at promovere sig selv eller et projekt. Ansøgeren kunne søge støtte til at hyre professionel hjælp til markedsføring af en art.
Det var i denne anledning, at designeren Philip Bro tog kontakt til mig. Han havde længe gået med en idé, som han kaldte ”Objekternes Poesi”. Han ønskede at formidle kvaliteterne ved det gode håndværk, materialer og deres patinering over år, processen undervejs i udviklingen af et produkt, osv. At give indsigt i og dermed forståelse for det gode design, ved at invitere indenfor i hans tanker og på hans værksted med bla. nedslag i arbejdsprocesser, komme helt tæt på skitser og modeller samt materialeprøver og gense endelige produkter efter et levet liv ude i virkeligheden – han ønskede at visualisere disse ærlige vinkler med et nyt blik …
Og her kom jeg ind i billedet. Philip havde nemlig fulgt min Instagram-profil i en årrække, og var fascineret af min måde at iagttage hverdagen på … og ikke mindst hvordan selv uskønne objekter, rum eller situationer kan fremstå visuelt interessante i detaljeringen, beskæringen, osv. Og det var netop hans Instagramprofil der kunne have godt af motiver med lidt “skæve vinkler”.
Jeg fotograferer dagligt hverdagens mange motiver med min mobil, men er på ingen måde professionel fotograf. Derfor blev jeg både overrasket og meget glad for Philips idé om at lade mig iagttage og fotografere hans produkter, for at formidle dem som poetiske billedserier på Instagram.
Det blev til tre serier på hver 10 billeder (max. antal på Instagram). Det første billede fungerer som forside med en materialedetalje og et p (for patina, proces, poesi og Philip), undervejs er en lille film hvor man ser Philips hænder in action, hvor han fortæller om en detalje, og det 10. og sidste billede blev reserveret til et traditionelt foto af produktet fra producenten. For den ene series vedkommende gav det mening med historiske billeder, der derfor naturligvis var taget af andre. Konceptet for fotografering, beskæring, osv. blev efterfølgende defineret, for at Philip selv kan lave flere serier fremover.
Det er en super relevant mission Philip har og vigtigt, at han som designer, er afsender på den. Jeg synes desuden, at det var meget modigt, at invitere sine følgere indenfor i sit værksted og sin proces og ikke mindst at slippe mig løs med frie tøjler til at iagttage og fange det, jeg så.
Der blev taget mange billeder af detaljer, reflekterende lys, skulpturelle skygger, alternative vinkler, pudsige detaljer, kontrastfulde møder i det rå værksted, osv. Så en stor del af opgaven lå i efterfølgende at vælge ud så produktets historie blev fortalt så præcist som muligt. Her et lille motiv-udvalg af hans TURA-kande og -vase for Lyngby Porcelæn:
Jeg mener, at Philips p-serie-koncept er blevet meget vellykket og både visuelt og indholdsmæssigt er et godt supplement til en Instagramprofil med mange professionelle producentfotos af endelige produkter i velvalgte miljøer. Det er oplagt – som han allerede er i gang med – at udvikle nye og flere serier inden for samme koncept, og jeg håber, at han vil føre sin mission om fokus på ”Objekternes Poesi” videre i andre medier og sammenhænge.
Jeg vil følge ham og hans design meget tæt fremover 🙂
Læs mere om Philip Bro og hans designproces i denne artikel fra Politiken: https://politiken.dk/annoncoerbetaltindhold/Sofacompany/art8269290/Designer-Philip-Bro-»En-god-idé-skal-kunne-pisses-i-sneen«