Ytringsfrihed før og nu

“Jeg foragter Deres mening herom, men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den”.
Voltaire

For blot nogle dage siden åbnede Hørsholm Egns Museum med en ny udstilling i forbindelse med 250-året for trykkefriheden, som J. F. Strueense stod bag. Det blev til tre år uden censur i oplysningstidens tegn, men også tre år der skulle vise sig at blive fatal, idet trykkefriheden blev udnyttet til hadefuld og vulgær sladder og bagvaskelse – ikke mindst mod Struensee selv. Såkaldte smædeskrifter blev produceret i rigt mål, og sådanne både underholdende og chokerende eksemplarer er at finde på denne fine, lille udstilling.

Efter de tre vilde år med trykkefrihed, blev censur gradvist indført igen. I dag er ytringsfriheden skrevet ind i Danmarks Grundlov:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”
Grundloven af 5. juni 1953, § 77

De unges stemme på museum

Ytringsfriheden er dog stadig til debat og fyldt med dilemmaer og modsatrettede interesser. Forsvarer vi fundamentale danske værdier ved at vise Muhammedtegningerne – eller sårer vi unødigt religiøse følelser og bærer brænde til det bål, radikale islamister ønsker at holde ved lige for at opildne deres tilhængere? Skal udenlandske private virksomheder med monopol på markedet for sociale medier bestemme, hvad danskerne ytrer sig om og hvordan? Kan vi undvære censur af udokumenterede påstande, overgreb og trusler på de sociale medier? Holder vi mund med, hvad vi mener i den offentlige debat på grund af risikoen for at ende i en ”shitstorm”?

Spørgsmålene er mange og udstillingen giver ikke et svar, men har inviteret en 3.g.-klasse fra Hillerød Handelsgymnasium til at give deres mening til kende med collager over temaerne: “Ytringsfrihed og … politik”, “… sociale medier”, “… religion”, “… farlige ord”, “… den nøgne krop”.

Det var fantastisk spændende at følge de unges proces i afgrænsning af deres emner og udvikling af collagerne, og det er blevet et flot og ikke mindst tankevækkende resultat. De fem collager hænger hver især i en guldramme suppleret af en tekst skrevet af grupperne. Omkring rammerne på rummets vægge hænger små talebobler med diverse citater og påstande, som publikum har valgt ud og hængt op. Og finder de ikke en mening, som de kan bruge, er der mulighed for at skrive den i en bog, og det vil efterfølgende blive produceret og hængt op.

Collagerne er desuden bla. i selskab med et Tibet-flag fra demonstrationen under den kinesiske præsidents besøg i juni 2012, bogen “Syv år for PET” … og en emballage til Eskimo-is.

Jeg er meget stolt over at være med i et projekt som dette, der prioriterer at få de unges stemme ind på museet. Det er oplagt, og det er modigt af museet at gøre plads til diskussionen og lade de unge komme til … og de unge mennesker, de er mega stolte over at blive hørt og set. Deres stemme er vigtig – både ift til dette specifikke emne om ytringsfriheden men også ifh. til museet som institution generelt.
Det har været et meget lærerigt og spændende samarbejde med formidlingsinspektør Ingeborg Philipsen og underviser Nina Bundgaard Trier og jeg håber at vores projekt kan inspirere andre til at løsne tøjlerne og lade de unge komme til.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.