Interview i Inform
(Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ), Danske Designere, Inform 1/05 – Januar 2005)
Grafisk designer mDD Christina Bruun Olsson er en sprinter med hang til det enkle og minimalistiske – inspireret af japansk kultur og design.
Christina Bruun Olsson var helt klar til at komme ud og gøre karriere, da hun i 1999 havde taget afgang som grafisk designer fra Danmarks Designskole … Men en uge efter sin afgang, kunne Christina konstatere, at hun var gravid.
”Og det måtte jeg jo så være og tage min barsel, mens jeg gik rundt til forskellige designfirmaer og præsenterede mig selv og mit arbejde”.
Fra illustration til tryksag
Tre dage før Christinas barsel var slut, ringede art directoren fra tegnestuen i Novo Nordisk Engineering og spurgte, om hun kunne begynde med det samme.
”Så havde jeg nøjagtig tre dage til at vænne min datter fra og finde pasning til hende, og så startede jeg på Novo. Koncernen var netop blevet splittet op, og den nye visuelle identitet til de tre nye virksomheder skulle implementeres verden over. Så det blev jeg involveret i”.
Efter et års ansættelse overtog Christina Bruun Olsson art director-stolen, hvilket ikke var en ubetinget succes:
”Jeg synes ikke, det er specielt interessant med en masse møder og administrativt arbejde. Jeg er typen, der kan lide at gøre tingene selv, så jeg ved det er i orden. Og desuden blev der heller ikke nok tid til at følge med i det grafiske arbejde på tegnestuen, give feed back og eventuelt stoppe ting, hvis det var nødvendigt”.
”Men det utroligt sundt og godt for mig at arbejde på Novo. Nogle mente, jeg ville ”dø” af mangel på kreative udfordringer på den arbejdsplads, da min baggrund er meget ”malerisk” og ”abstrakt”. Men at komme ind i det der ingeniørmiljø, hvor det hele er stort og firkantet med maskiner og stål var både meget virkelighedsnært og lærerigt. Og også en påvirkning, der har været med til at flytte mig fra det, isoleret set, illustrative til den helhed, som en tryksag er”, mener Christina.
Respekt for formidling
Efter et par år på Novos tegnestue, blev Christina Bruun Olsson igen ringet op – om hun ville undervise på Den Grafiske Højskole.
”Og så fik jeg jo kam til mit hår”, griner Christina, hvis eneste undervisningserfaring bestod i akvarel og tegning på en aftenskole.
”Selvfølgelig var der da også et undervisningselement i art director-rollen i form af sparring med mine kolleger, ligesom der er det i forhold til kunder, hvor man fremlægger sin præsentation så overbevisende og pædagogisk som muligt, men at undervise studerende – kommende grafiske designere – er undervisning på en helt anden måde”.
Christina underviser primært 1-års-studerende i formlære – et, men egne ord, temmelig abstrakt fag om bla. komposition og rytme.
”Mange 1.års-elever oplever det som et meget svært fag, for når de starter på Den Grafiske Højskole har de ofte været i praktik i en virksomhed eller gået på teknisk skole og haft meget virkeligheds- og kunderelaterede opgaver. Så mange føler, at de skal helt tilbage til start, når de udelukkende skal koncentrere sig om komposition, form og rytme, for dets egen skyld – og f.eks. lave layout til musik. Det kan være meget frustrerende for dem”.
”Jeg har fået meget stor respekt for kommunikation og formidling i relation til pædagogik. Når man nu selv synes, at man har 100 gode ideer og har lavet et rigtigt godt oplæg til de studerende … og så nogle bare sidder og kigger uforstående på én: ”Hvad er det, du vil ha’?!” Det er en meget stor udfordring for mig at få alle 30 ind i en bestemt tankegang”, siger Christina, som også underviser på efteruddannelsen; Grafisk Åben Uddannelse som primært er undervisning over nettet.
”Dér får jeg i den grad øvet mig i at skrive – og ikke mindst at formulere mig diplomatisk. Jeg kan godt være lidt hård og kontant – og det bliver forstærket på tryk. Og uuhh, de studerende er jo så sårbare med det, de laver, så kritik rammer ofte hårdere og vokser sig større, end den egentlig er tænkt som. Det kan jeg godt huske fra min egen studietid. Hvordan jeg ogå kunne panikke, når jeg fik en opgave. Ikke mindst angsten for det hvide papir. Men det hjælper, når man skifter fokus fra ”hvad vil de have” til ”hvordan synes jeg, det her skal være””.
Erkendelsen af kernen
Christina Bruun Olsson har været på Den Grafiske Højskole et par år og har i en tid også stået for udvikling af skolens visuelle identitet.
”Det er meget nødvendigt for mig at arbejde som udøvende grafisk designer. Jeg er jo formgiver, så jeg savner det meget, hvis jeg ikke selv har fingrene i noget grafisk arbejde ved siden af undervisning”.
Når Christina selv skal beskrive udviklingen i sit arbejde, er det med disse ord:
”Der var en periode, hvor jeg virkelig dykkede ned i computeren og alle dens redskaber og muligheder. Mit arbejde blev ofte meget collage-agtigt og lidt dekonstruktivistisk. Det er stadig spændende at arbejde i den stil, der har lidt patina og ser slidt ud. Men mir udtryk bliver mere og mere minimalistisk og stramt i det”.
”Det er en dyd at komme ind til essensen og gøre udtrykket så enkelt som muligt. Jeg er meget inspireret af japansk design; tekstiler, tøj, emballage, og origami, den måde japanerne arbejder med papir på. Det fascinerende kendetegn for den japanske kultur – er at nå ind til erkendelsen af kernen, som så skal være bærende i sig selv. Hvis man kan nå derind uden visuel støj, så har det stor styrke. Det kræver i dén grad mod”.
Op i gear
Christina Bruun Olssons force er sprinterens og ikke langdistanceløberens.
Hvadenten hun arbejder med implementeringen af en visuel identitet for Novo Nordisk Engineering, hvor forarbejdet var grundigt og analyserende, eller om det gælder videreudvikling af en mindre visuel identitet som for Den Grafiske Højskole, hvor en række elementer var fastlagt på forhånd – så skal det helst gå i højt tempo.
”Når princip-layoutet er præsenteret og godkendt, har det sjoveste været der. Den 7. korrekturgang og rentegning til trykkeriet kan godt være lidt omstændelig … Jeg er helt klart bedst på de korte distancer. Jeg kan lide, at det går stærkt, at være effektiv. Når andre siger til mig: ”Christina, kan du komme op med 20 forslag?”, så vælter det ud. Jeg er ikke fokuseret på slut-produktet fra starten af. Jeg accepterer, at det ikke er færdigt, før vi går i gang, og jeg er meget nysgerrig efter at undersøge, hvilke muligheder der er, og ikke udelukke noget på forhånd”.
”På den anden side er værdien af den der 7. korrekturgang, at man sommetider sidder på skødet af kunden klokken etellerandet om natten. Der er jo dér, hvor man også lærer hinanden rigtig godt at kende. Det er meget væsentligt at lukke kunden ind i processen fra start til slut, så vedkommende kan få en indsigt i alle de tanker og ideer og det arbejde, der ligger bag den endelige løsning. Så får de indsigt i, hvorfor det kan kosteså mange penge. Samtidig kan man måske også forhindre, at direktøren godt henne i processen kommer og siger ”min kone kan bedre lide det i blåt”. Kunden skal have en forståelse for, at det forløb, der er planlagt, er bevidst, og at man ikke lige kan gå ind og ændre i detaljerne uden at det har nogle konsekvenser for hele sammenhængen”.
Mange mindre opgaver
Christina Bruun Olsson ser ikke sig selv blive gammel på Den Grafiske Højskole. Hun skal ud og have ”fingrene i mulden”.
”Jeg skal ikke blive hængende for længe i undervisningsbranchen. Det ville være synd for de studerende. En del af mit ansvar er jo netop at formidle den virkelige verden, og det vil være svært at bevare den samme entusiasme og ærlighed, hvis jeg ikke har kontakt til verden uden for skolen”.
”Min drøm er engang at blive ansat på en tegnestue, hvor jeg har en masse mindre opgaver, hvor det hele tiden skifter – eller være i et team omkring en større opgave, hvor jeg har ansvaret for nogle delelementer. For det at starte en opgave, er det, der tænder mig. Dér er jeg fyldt af energi. Det skal være hurtigt. Og dynamisk”.