I 2020 opfordrede M/S Museet for Søfart i Helsingør til at kigge i gemmerne efter foto af børn iført matrostøj og sende ind til museet – gerne med en lille historie til. Det var en enorm succes og museet modtog både flere hundrede foto fra mange forskellige tidsepoker; fra smukke sort/hvide studiefotos af tipoldeforældre til sepia-tonede fotos fra barndommen i 70’erne og skægge, små historier om konfirmationstøj der kløede, stolthed til afdansningsballet, osv.
De mange fotos skulle udstilles i et lille område på “broen” ved siden af to andre podier. Jeg fik fornøjelsen af at være med til udviklingen af udstillingens design – både rumligt og grafisk.