Hvad har du i tasken i dag?
I foråret 2017 standsede jeg tilfældige forbipasserende op på gaden på Østerbro i København. En del af dem indvilgede i at få tømt deres tasker, få indholdet arrangeret i et mandalamønster og affotograferet for derefter at hænge i kæmpeformat i selvsamme område. Projektet blev nomineret som et af de 10 bedste værker på Byens Hegn i 2017. I dag hænger tre af billederne på Heibergskolen på Østerbro (2 min. fra lokationen hvor taskerne blev rekrutteret, indholdet arrangeret og fotograferet og hvor de har hængt på hegnet). De resterende hænger i gode, private hjem – også på Østerbro.
Læs mere om processen og tankerne bag projektet Mandala-antropologi i to blogindlæg, artikler mv.:
Blogindlæg om Østerbro: Mandala-antropologi – et portrætkoncept
I efteråret 2017 blev konceptet gentaget på Københavns Universitet, Amager. Her blev 26 studerende og ansatte fra de tre meget forskellige fakulteter inviteret hen til kameraet. Ud over at billederne bliver et lille stykke ærligt hverdagspoesi er det en spændende vinkel på antropologi – for er en jura- og teologi-studerende mon så forskellige endda?
Blogindlæg om Københavns Universitet: Fra vasketabs til brudeslør
Artikel i Uni-avisen: Hvad taskerne gemte