De grafiske løsninger skal allerede i processen tænkes helt ud i de yderste hjørner af implementeringsfasen, og visualiseringer er et effektivt værktøj til inspiration og/eller afklaring designer og kunde imellem.
Eksemplerne her viser forskellige måder at gribe visualiseringer an på; fra 2d-tegninger og -layouts i computer til 3d-tegninger, retoucherede fotos og rumlige modeller. Nogle af eksemplkerne er så realistiske, at de ligner foto af virkeligheden, andre er mere som arbejdstegninger.
Om det store rum som messestande, kontorlandskaber, receptioner, skilte og byrum eller om det er ting som kopper, t-shirts, o.lign, er det vigtigt at fortolke visuelt, så f.eks. et brand gennemsyres i valg af møbler eller en kuglepen.
Eksemplerne viser:
- Podie til Unomedical-messestand, butiksreklame for Listerine, mulepose til KOMBIT, t-shirt til Aarhus Kulturby.
- Placering af folier til Drømmeskibet på Museet for Søfart.
- Kombinationsmuligheder for roll-up-serie til Roskilde Handelsskole.
- Implementeringsforslag af visuel identitet på Daniscos udstillings-modulsystem til brug for designguide, visualisering af produkter med og uden grafiske elementer,
- Før/efter-visualiseringer til inspiration af indretning for en lille reception i Peru.
- Receptionen i Daniscos hovedsæde med semitransparent foliedekoration på glasfacade, set ude- og indefra.
- Chr. Hansen, som har fået lavet visualiseringer til inspiration for implementering af deres visuelle identitet på gangarealer og kontorfællesskaber.
- Københavns Universitet Amager har fået lavet mange visualiseringer af løsninger der ikke er blevet realiseret men som er blevet brugt som internt dialogværktøj.
- Model af rum med print, mm. til en vandreudstilling udarbejdet for Museet for Søfart.
- Konceptkonkurrence for Novozymes med foldede origami-fugle ud af bigbags.